Kina havde oprindelig planlagt at opsende månesonden i april med en Long March 3A-raket fra Xichang-rumcenteret, men i foråret annoncerede man pludselig en opsendelsesdato i september eller oktober. Årsagen til udsættelsen kendes ikke.

I Asien ligger der stor prestige i at være den første, der kommer i kredsløb om Månen, så man bruge det i sin PR i en tid, hvor Japan prøver at modvirke Kinas voksende indflydelse i området.

Chang-1 bygger på satellitplatformen Dongfanghong-III og skal ifølge kinesiske medier kredse omkring Jorden i otte timer, inden den bliver sendt af sted mod Månen. Derefter følger en tur på knap fem døgn, inden sonden er i kredsløb om Månen.

Chang-1 menes at medbringe kameraer til at tage 3D-billeder af Månens overflade, instrumenter til måling af 14 mineraler, overfladetemperaturen og tykkelsen af måneskorpen.

I alt 127 kg videnskabelige instrumenter. Missionen skulle vare i et år, og sonden har ifølge lederen af Kinas måneprogram, Luan Enjie, kostet omkring en mia. kr.

Japan er næsten færdig med at bygge og afprøve sin månesonde, Selene (SELenological and ENgineering Explorer) også for nylig omdøbt til Kaguya. Den skal opsendes fra Tanegashima-rumcenteret med en japansk H-IIA-raket til august.

Kaguya vejer næsten tre ton og medbringer to mindre månesonder på hver 50 kg. samt 14 instrumenter til at undersøge Månen i løbet af den ét år lange mission. Instrumenterne skal bl.a. kortlægge fordelingen af mineraler i overfladen og længere ned i Månen, dens tyngdefelt og resterne af dens magnetfelt.

Desuden vil man undersøge, hvordan energi- og plasma-partikler opfører sig omkring Månen. Selene medbringer også et high definition tv-kamera, som skal optage film af Jorden, når den står op over månehorisonten.

Kina har også problemer med andre dele af sit rumprogram. Man er bl.a. op mod fem år forsinket med udviklingen af en ny raketmotor drevet af flydende ilt og brint, der skal benyttes til opsendelse af større og mere ambitiøse månesonder.

Vigtigheden af Kinas rumforskningsprogram fremgår tydeligt af den olan for den kinesiske rumforskning, der netop er offentliggjort af den magtfulde kinesiske "Commission of Science Technology and Industry for National Defence". Ifølge planen skal Kina landsætte en ubemandet Månebil i 2012 og hjembringe prøver fra Månens overflade i 2017.

Med Kaguya har Japan dog det teknologiske overtag. Missionen er den meste ambitiøse til Månen siden Apollo-missionerne i 60'erne og 70'erne og den sidste russiske måneprøvemission i 1976. Med Kaguya og dens to mindre månesonder får Japan allerede i år tre fartøjer i kredsløb om Månen.