Ved at vende blikket væk fra landjorden og dykke ned under havets overflade har forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser opdaget et enormt potentiale for biobrændstof.

DMU-forskerne foreslår at udvinde bioethanol fra grønalgen søsalat. I fremtiden skal vi dyrke algen i store bassiner, der hele tiden tilføres røggas fra kraftvarmeværkerne.

Søsalat er en yderst hurtigvoksende alge, der driver rundt i havet uden at sidde fast på havbunden. Grønalgen vokser sig dobbelt så stor i løbet af fire døgn og har et indhold af kulhydrat, der svarer til korn.

60 procent af algens tørstof består af kulhydrater, og det gør den særdeles velegnet til at fremstille bioethanol ved gæring.

En anden fordel er, at søsalat kan høstes adskillige gange om året, fordi den vokser frem ligesom en græsplæne, der hele tiden bliver beskåret, forklarer idemanden bag projektet, seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen.

»Korn har to store ulemper: Man kan kun høste en gang om året, og samtidig er det mad for mange mennesker. Sådan er det ikke med søsalat. Her er virkelig tale om en ikke-udnyttet energiressource med et enormt potentiale,« siger han.

Mens udbyttet fra korn ligger på omkring 10 tons per hektar, så kan der høstes mellem 200 og 500 ton søsalat per hektar, og til en liter bioethanol skal der kun bruges fem kilo søsalat.

Til gengæld kræver grønalgen store mængder CO2 og i kraftværkernes røggas findes 15 procent CO2, som algerne gerne spiser.

»På den måde er der også mulighed for at nedbringe CO2-udslippet,« siger Michael Bo Rasmussen.

Forskningsprojektet omkring søsalat foregår i et samarbejde mellem DMU, Biologisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Forskningsfonden på Aarhus Universitet har netop støttet projektet med 400.000 kroner

Første skridt er at undersøge algevæksten nærmere i et laboratorium og se, hvordan algerne klarer sig, når de udsættes for røggas, der indeholder en lang række forurenende stoffer.

Forskerne vil også lade søsalaten gære og se, om nogle af restprodukterne fra ethanolproduktionen kan bruges i biogasanlæg eller til kyllingefoder.

Samtidig vil de undersøge, om gylle fra grise kan hældes ned i bassinerne med alger for at fremme deres vækst og samtidig hjælpe landmænd af med et miljøproblem.