Mange ingeniører kan trygt sladre til chefen om kollegernes ulovlige betalinger, dårlige forretningsetik eller brud på sikkerheden uden at skulle grue for konsekvenserne.

En række danske ingeniørvirksomheder har etableret såkaldte whistleblower-kanaler efter amerikansk forbillede, hvor medarbejderne kan underrette ledelsen anonymt.

Det viser et rundspørge blandt 25 store ingeniørtunge virksomheder, foretaget af Ingeniøren. 18 virksomheder har ønsket at deltage, og heraf har 12 indført såkaldte whistleblower eller fortrolighedskanaler inden for de sidste par år. Blandt de syv, der ikke ønskede at deltage, oplyser to til baggrund, at de har sådanne kanaler.

Grontmij Carl Bro er netop ved at implementere en whistleblower-funktion.

»Den er oprettet for at sikre, at medarbejderne uden kon- og hvis ønsket anonymt - kan påpege uhensigtsmæssig forretningsetisk adfærd. Det skal beskytte medarbejderne og understøtte ønsket om en korrekt forretningsetisk adfærd,« oplyser koncernkvalitetschef Søren Vestergaard.

Samme forklaring har hovedparten af virksomhederne: Kanalerne oprettes, for at ledelsen har mulighed for tidligere at opdage og reagere på eventuelle uregelmæssigheder.

»Overordnet set er det en advarselslampe og sikkerhedsventil, der kan opfange signaler, hvis der er svagheder eller uklarheder i vores indsats for at opføre os ordentligt,« fremhæver kvalitets- og miljøchef hos Rambøll, Claus Baltzer.

Konstruktionen af kanalerne spænder fra postkasser stillet op til formålet, konsultation hos en neutral advokat, der er bindeled mellem ledelse og medarbejdere, eller - som hos den danske afdeling af Vattenfall - en time, hvor medarbejderne kan chatte anonymt med chefen.

Udbredelsen af whistlekommer bag på professor på Copenhagen Business School Anne Marie Bülow-Møller, der forsker i krisekommunikation.

»Det viser en tendens og er et signal om en åbenhed og vilje til at lære af sine fejl,« siger hun.
Flere i undersøgelsen påpeger, at det også handler om at se godt ud:

»Det er godt at kunne sige, at man har den,« erklærer Regitze Reeh, kommunikationschef hos Dansk Shell, der sidste år modtog seks unavngivne henvendelser fra medarbejderne.

Fra Novozymes oplyser Hannele Sørensen fra kommunikationsafdelingen, at kunder, etiske investorer og organisationer som Transparency International i stigende grad stiller krav om anonyme kommunikationskanaler. Samtidig påpeger hun, at kanalen fungerer som kontrolfunktion - ikke bare over for lederne, men også medarbejderne:

»Whistleblower-kanalen har formentlig den effekt, at medarbejdere tænker sig om en ekstra gang, før de bryder interne regler, da der er en ekstra mulighed for at blive opdaget,« siger Hannele Sørensen.

Stigningen i antallet af whistleblower-kanaler hænger formentligt også sammen med vedtagelsen af den amerikanske Sarbanes-Oxley Act i 2002, påpeger Ole Lund Hansen fra Dansk Industri, der rådgiver om korruption og virksomheders sociale ansvar.

Loven dikterer børsnoterede virksomheder i USA og amerikanske datterselskaber i Europa at oprette fortrolige kanaler for ansatte, som ønsker at rapportere om ulovligheder.

»Det er min fornemmelse, at de fleste danske virksomheder er ved at tage stilling til, hvorvidt de vil have sådan en kanal. Nogle fordi, de synes det passer godt til deres profil, andre fordi, de har fået presset det ned over sig, fordi de tilhører en international koncern, som er på børsen i USA,« siger han.

Virksomhederne gør klogt i at overveje oprettelsen af whistleblower-kanaler, mener Ole Lund Hansen, men han vil ikke bebrejde dem, der vælger det fra. For det er ikke uproblematisk at indføre den slags i danske virksomheder:

»I vores virksomhedskultur kan funktionen blive forstået sådan, at ledelsen opfordrer de ansatte til at sladre og stikke hinanden, frem for at råbe op til alles bedste,« siger han.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at de danske whistleblower-kanaler bliver misbrugt i stor stil. Hos flere virksomheder er de faktisk slet ikke blevet brugt i den tid, de har eksisteret.