I ly af anonymiteten skal medarbejdere afsløre kritisable eller ulovlige forhold, inden de udvikler sig og skaber problemer for virksomhederne. Det er håbet i de stadig flere danske virksomheder, der i denne tid opretter whistleblowerkanaler, hvor de ansatte uden at afsløre deres identitet kan informere toppen af hierarkiet.

Det viser Ingeniørens rundspørge hos 12 danske virksomheder, der har indført kanaler.

Men whistleblowerkanaler kan skabe kritisable forhold i sig selv, fordi de let kan misbruges, påpeger konsulent Ole Lund Hansen fra Dansk Industri, der rådgiver virksomheder om socialt ansvar og korruption. I Frankrig, som er det land i Europa med den største tradition for fortrolighedskanaler, var 80 pct. af rapporteringerne i et stort selskab således grundløse.

»De falske rapporteringer fylder langt mere­ end de reelle henvendelser. Fejlene kan skyldes misforståelser eller manglende viden, hvor nogen for eksempel anmelder en pengebetaling, som de tror er ulovlig, men som så viser sig at være lovlig. Men det kan også være medarbejdere, som vil miskreditere en overordnet eller en fremadstormende kollega. Sådan noget kan være særdeles svært og tidskrævende at optrevle,« siger Ole Lund Hansen.

Netop risikoen for den slags rapporteringer får den nye formand for Ansatte Ingeniørers Råd i IDA, Ole Høyer Jensen, til at se på udviklingen med en god portion skepsis:

»Hvis der er tale om direkte ulovlige forhold, der bliver indberettet, så ser jeg ingen problemer. Men så snart det kommer til at handle om virksomhedens etik eller særlige regelsæt, kan du sætte medarbejderne i en meget svær situation, for så er grænsen for, hvornår noget er overtrådt, sværere. Og så er jeg bange for, at ansatte bliver uretmæssigt angivet af andre,« siger AIR-formanden.

Han frygter, at anonyme kanaler kan skade arbejdsklimaet.

»Det her kræver virkelig noget af ledelsen, som sidder med efterretningerne. De skal have en meget klar og fornuftig tilgang til dem, ellers tror jeg, at det kan tage overhånd,« siger Ole Høyer Jensen.

I Dansk Industri har Ole Lund Hansen indtryk af, at de danske virksomheder er meget opmærksomme på whistleblowerkanalernes begrænsninger og risici:

»De accepterer, at de skal afsætte tid og penge til den nødvendige efterforskning. Det værste i forhold til medarbejdernes tillid ville være at have en kanal, der slet ikke bliver fulgt op på,« understreger han.

I ly af anonymiteten skal medarbejdere afsløre kritisable eller ulovlige forhold, inden de udvikler sig og skaber problemer for virksomhederne. Det er håbet i de stadig flere danske virksomheder, der i denne tid opretter whistleblowerkanaler, hvor de ansatte uden at afsløre deres identitet kan informere toppen af hierarkiet.

Sergio Fox har personlige erfaringer som såkaldt whistleblower, der i 2003 kostede ham jobbet som ingeniør i Energistyrelsen, og igennem de seneste to år har han haft en hjælpelinje for whistleblowere. Han tror ikke på, at de anonyme kanaler i virksomhederne nytter noget:

»Meget ofte vil virksomhedens ledelse vide, hvem der ved besked om de enkelte sager, og derfor er anonymiteten ikke reel. Så jeg tror ikke, at der er særlig mange, der vil bruge sådan en kanal, hvis de virkelig mener, det er nødvendigt, at de er anonyme,« siger Sergio Fox.

Men det værste er såmænd ikke, at sådanne kanaler ikke bliver brugt, mener han. Det største problem er det signal, eksistensen af dem sender:

»Det efterlader et indtryk af, at åbenhed bliver set som et problem i virksomheden. Med en anonym kanal fortæller ledelsen medarbejderne, at der er nogle ting, hvor det kan få konsekvenser, hvis det bliver sagt højt. Og det er netop den holdning, der skal ryddes op i. Man skulle hellere hædre medarbejdere, der finder noget galt,« siger Sergio Fox.

Selv påpegede han i Energistyrelsen en række problemer i forbindelse med tilskud til udskiftning af vinduer over for sin ledelse - uden at der blev gjort noget ved det. Siden gik han til pressen og blev så fyret på en sag, som Rigsrevisionen senere gav ham medhold i.

Ligeledes foretrækker Ole Høyer Jensen større åbenhed i virksomhederne - også når det gælder fejl:

»Jeg tror meget på det, der hedder åben ytringsfrihed. Hvis man taler om ting, der foregår i virksomheden, så kan man nå længere end med anonyme kanaler,« påpeger han.

I ly af anonymiteten skal medarbejdere afsløre kritisable eller ulovlige forhold, inden de udvikler sig og skaber problemer for virksomhederne. Det er håbet i de stadig flere danske virksomheder, der i denne tid opretter whistleblowerkanaler, hvor de ansatte uden at afsløre deres identitet kan informere toppen af hierarkiet.

I Rambøll er kvalitets- og miljøchef Claus Baltzer enig i, at åbenhed er at foretrække. Alligevel har rådgivervirksomhedens ansatte nu i et halvt år kunnet sende unavngivne mails, der havner hos direktøren med ansvar for forretningsetik via en server, hvorfra afsenderen ikke kan spores. Nogle medarbejdere har studset over det etiske i anonymt at kunne angive­ sin leder eller nærmeste i kontorlandskabet med nogle få klik på tastaturet, fortæller Claus Baltzer.

Af samme grund mødes medarbejderne, når de logger ind på den "hemmelige mailbox", først med en kraftig opfordring til at diskutere problemet ad andre kanaler. Samtidig opfordres medarbejderne til at angive afsender på mailen, så ledelsen har mulighed for - fortroligt - at følge op på henvendelsen:

»Hvis medarbejderen ikke vurderer, at disse to muligheder er farbare, mener vi, at medarbejderen skal have muligheden for at få behandlet mistanken fortroligt og ordentligt,« siger Claus Baltzer.

Ole Lund Hansen fra Dansk Industri anbefaler virksomhederne at tydeliggøre formålet med whistleblowerkanalen, indføre sanktioner ved bevidst fejlagtige rapporteringer og undgå muligheder for komplet anonymitet.

Vestas Wind Systems har løst den hurdle på original vis ved at tildele de anonyme anmeldere et password til en særlig mailbox, så firmaet har muligheden for at sende beskeder og stille opklarende spørgsmål til den pågældende.