Det er især inden for transportsektoren, at højstyrkestål i disse år går sin sejrsgang. Tidligere har producenterne fyldt bilerne op med aluminium og magnesium for at spare vægt, men den tyske bilindustri er et godt eksempel på, hvordan højstyrkestål har skabt nye muligheder for lettere og mere sikre biler:

»For 10-15 år siden var det meget populært at bruge aluminium i store dele af karrosseriet. Det så vi i Audis modeller fra midten af 1990'erne. Men vi har oplevet, at en hård konkurrence mellem producenterne af alumi­nium og stål har ført til helt nye typer stål, som egner sig fantastisk godt til biler,« fortæller vicedirektør for materialer i BMW's udviklingsafdeling dr. Rudolf Stauber.

Det betyder, at BMW i dag bruger lang mere højstyrkestål end tidligere. Fordelen er, at vægten kan reduceres samtidig med, at personsikkerheden kan øges:

»I dag udgør stål cirka 60 procent af vores bilers vægt, men i fremtiden vil jeg vurdere at vi kan komme ned på 50 procent, først og fremmest fordi vi bruger mere højstyrkestål,« fortæller Rudolt Stauber.

De øvrige bidrag til vægten kommer fra lægtvægtsmetaller, hovedsageligt aluminium, som udgør cirka 25 procent og plast som udgør 15-20 procent plus en række materialer som for eksempel gummi.

Men også mange andre brancher end transportindustrien bruger i dag øgede mængder højstyrkestål. Det gælder for eksempel inden for kraner og andre steder for ting eller mennesker skal flyttes.

Det er især inden for transportsektoren, at højstyrkestål i disse år går sin sejrsgang. Tidligere har producenterne fyldt bilerne op med aluminium og magnesium for at spare vægt, men den tyske bilindustri er et godt eksempel på, hvordan højstyrkestål har skabt nye muligheder for lettere og mere sikre biler:

Men brugen af højstyrkestål er ikke uden risici. Det siger Hans Peter Nielsen fra Force Technologys afdeling for metallurgi og korrosion:

»Hvis højstyrkestålet bruges under korrosive forhold, som for eksempel under en bil eller på havet, så er der risiko for at der kan opstå revnedannelse på grund af brintudviklingen fra korrosionen, siger Hans Peter Nielsen.

Han forklarer, at det især sker, hvis der er en kobling til zink, som fremmer brintudviklingen. Brinten vil diffundere ind i materialet og inducere spændingskorrosion og dermed dannelsen af revner, således af det resterende materiales tværsnitareal til sidst ikke kan klare belastningen.

Hos Force Technology har man set flere eksempler på den type brud, blandt andet i bolte og stålwirer af højstyrkestål. Løsningen på det problem vil ofte være at beskytte stålet, så det holdes tørt og fugtfrit.

Den øgede efterspørgsel efter højstyrkestål kan i høj grad mærkes hos SSAB, som er en af Europas ledende virksomheder inden for produktion og udvikling af højstyrkestål. Markedsdirktør Bo-Erik Pers forventer, at højstyrke stål i dag udgør mere end halvdelen af virksomhedens stålproduktion:

»For bare fem år siden lå det på omkring 35 procent og om fem år regner vi med, at højstyrkestål vil udgøre cirka 70 procent af vores omsætning. Det er virkelig noget vi satser på og vi regner med at markedet kommer til at vokse mere end det øvrige stålmarked,« siger Bo-Erik Pers, som peger på tre drivfaktorer som afgørende for den udvikling:

»Det ene er selvfølgelig det økonomiske. Højstyrkestål er blevet billigere og derfor mere anvendt. Det andet er miljøsiden. Hvis højstyrkestål kan gøre person- og lastbiler lettere, så sparer man energi og dermed belaster miljøet mindre. Det tredje er sikkerhed - ikke bare i biler, hvor stålet er i stand til at optage mere energi i forbindelse med sammenstød, men også i forbindelse med personbeskyttelse,« siger Bo-Erik Pers og nævner pengetransporter, skudsikre veste og panserede biler. u