Man nærmest fryder sig, når man træder ind i Fiberline Composites nye fabrikshal. Det hele emmer af gennemført planlægning. Processen er tænkt igennem, og bygningen er perfekt tilpasset. Sådan skulle det altid være.
Der er højt til loftet, hvorfra solen stråler ned gennem loftsvinduer. Hele den ene side af hallen er helliget kontorer, men også herfra trænger lyset ind i fabrikshallen, da man kan se igennem kontorerne og ud på den fynske muld.

Men det er flowet i selve produktionsprocessen, der for alvor imponerer. Man behøver blot at kaste et enkelt blik ud over gulvet for at forstå hele processen og arbejdsgangen: "Dér er lageret med alle fiberrullerne, dér spindes alle trådene ind i selve produktionsprocessen, dér kommer de færdige profiler ud, dér skæres i korrekte længder og dér har vi lageret".

Ikke noget med gaffeltrucks, som lige skal en tur rundt om blokke for at komme over på lageret på den anden side af vejen. Nej, her flyttes det direkte fra produktionen over på et højlager eller ind ved siden af den centrale fabrikshal til efter bearbejdning.

Med rundt på turen i produktionshallen har vi Lars Tilsted Lilleheden, der er forsknings- og udviklingschef hos Fiberline Composites. Selv om han hurtigt indrømmer, at udenlandske konkurrenter har produkter, som ligner dem fra Fiberline Composites, på programmet, så kommer det lige så prompte:

»Men vores teknik gør, at vi er rigtig gode til at styre processen. Det er især retningen af fibrene, som er kritisk for styrkeforholdene i det færdige profil,« fortæller han, med underspillet stolthed.

Men lad os lige tage en tur rundt om processen: Den hedder "pultrudering - eller profiltrækning - og profiler produceres i alle afskygning hos Fiberline. Princippet ser faktisk ret simpelt ud: Det gøres ved at væve fibertråde og -måtter sammen så den tilpasses den geometri og de styrkeegenskaber som det færdige profil skal have. Herefter trækkes fibrene igennem en lukket procesenhed, hvor et flydende såkaldt "matrix-materiale" tilsættes. I den lukkede proces formes og hærdes profilet. Derefter kan det skæres i passende længder og køres på lager.

Råmaterialerne, der indgår i processen kan deles op i tre forskellige fibre: glasfiber, kulfibre og aramidfibre, også kendt under handelsnavnet kevlar. Matrixen består af forskellige olieprodukter som polyester, vinylester, fenol og epoxy.

»Ved at kombinere de forskellige fibertyper og blandingen af matrixen, kan vi designe det færdige materiale, så vi opnår præcis de styrke- og stivhedsegenskaber med mere, vi ønsker,« fortæller Lars Tilsted Lilleheden.

I mange tilfælde kan plastkompositter erstatte stål. Det gælder især der, hvor man ønsker høj styrke og lav vægt. Kompositmaterialerne produceres med trækstyrker op til 1.000 MPa, hvilket er mere end selv højstyrkestål kan klare. Derfor kan kompositterne bruges i stedet for traditionelt armeringsjern i betonkonstruktioner som for eksempel altaner. Her er det vigtigt med korrosionsbestandighed, lav vægt og høj styrke. Og som endnu en fordel, så giver plastkompositterne ikke de samme kuldebroer ind i husene som jernarmeringen gør.

Et andet sted, hvor plast har en stor fordel frem for stål og jern, er i aggressive miljøer som for eksempel rensningsanlæg eller platforme til havvindmøller. Også på boreplatforme, hvor det gælder om at have så lille risiko for gnister som muligt, er plastkompositter velegnet.

Hvad så med prisen?

»Det er umuligt at komme med en generel prisforskel mellem plastkompositter og stål. Det afhænger fuldstændig af, hvilke egenskaber man ønsker af kompositten, og hvor den skal bruges. Hvis det for eksempel er til armeringsjern, så opnår man godt nok nogle væsentlig bedre egenskaber, men der skal også bruges mere armering, når det er kompositter. Det interessante tilfælde er, hvor forholdet mellem pris og ydelse er optimalt, og her vinder kompositter i mange tilfælde,« forklarer Lars Tilsted Lilleheden.

Fra rullerne med fibre og måtter, til selve den lukkede procesenhed (Fiberline har en række patenter, men først og fremmest beskyttes produktionsteknologien ved, at man ikke må kigge for tæt på processen - heller ikke Ingeniøren), over saven, som saver profilerne i passende længder og forbi højlageret, kommer vi ud i et område, hvor der foregår en del efterbearbejdning. Det er nemlig ikke alle profilerne som bare er I-jern eller armeringsjern.

Herude står stabler af hvide patientborde til MR-scannere. Endnu ser de lidt rå ud, men det er endnu et eksempel på plastkomposittens fantastiske egenskaber. Her drejer det sig nemlig om at kunne forme et bord som er stift nok til at det kan bære en fuldvoksen mand, samtidig med at der ikke er nogen magnetisk refleksion.

I det hele taget lyder Lars Tilsted Lilleheden som en mand, der virkelig kigger bredt ud over anvendelseslandskabet, når kompositter skal i arbejde. Men han ved også, at man ikke kan nå det hele:

»Tidligere skulle Fiberline virkelig kæmpe for at få en meget konservativ byggebranche til at få øjnene op for materialets fantastiske egenskaber. Men i dag er vinden med os, og vi bliver nødt til at fokusere, for ikke at sprede os over for meget.«

Lars Tilsted Lilleheden fortæller, at der praktisk taget hver dag er nogen, der ringer og kommer med gode ideer til, hvor Fiberlines produkter kunne gøre gavn.

Et af de områder, hvor Fiberline i dag fokuserer er inden for anvendelsen af kulfibre i kompositter. Endnu mangler der en del forskning og udvikling, men Lars Tilsted Lilleheden tror, at den type kompositter vil få stor udbredelse i fremtiden. For eksempel inden for byggeri, for eksempel forstærkning af gamle broer, eller inden transportsektoren, hvor lette og stive materialer er i høj kurs.

Til det formål er der netop blevet ansat en erhvervsforsker, og Lars Tilsted Lilleheden forventer, at Fiberline ansætter flere ingeniører både i udviklingsafdelingen og andre steder på virksomheden.

Han tror, at Fiberlines succes blandt andet skyldes en grundlæggende frihed til at være ægte teknologibegejstret:

»For eksempel afbrød vores direktør engang et møde, for at få flaget op på mærkedagen for Brødrene Wrights første flyvning. Teknik får virkelig lov til at være i højsædet her hos os.« u