Kolleger skal være firmaets stress-spottere
Virksomhederne bør involvere medarbejderne aktivt i hinandens trivsel, mener flere eksperter i stress og arbejdsmiljø
Kollegerne er ofte de første, der opdager, hvis du begynder at udvise tegn på stress, og derfor kan de spille en vigtig rolle for din trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Vel at mærke hvis de får lov, og virksomhedens ledelse forstår at inddrage dem i stressberedskabet. Desværre er mange virksomheder blinde over for, hvor vigtig støtten fra kollegerne er, påpeger flere stresseksperter.
»Kolleger har fingeren på pulsen og ved, hvordan den enkelte trives både arbejdsmæssigt og socialt. Derfor er de som regel de første til at opdage, hvis der er noget galt,« siger Birgitte Wärn Christiansen, der er cand.mag. og stressekspert, og som rådgiver virksomheder om stresshåndtering.
Hun har netop udgivet bogen "Kort og godt om stress", som bl.a. beskriver, hvordan kollegerne kan hjælpe til med stressbekæmpelse i virksomheder.
Det undrer Birgitte Wärn Christiansen, at kollegastøtte sjældent indgår i virksomhedernes stresskatalog, for det tager ikke lang tid at lære medarbejderne. Derimod koster det dyrt, når hverken ledere eller kolleger ved, hvad de skal gøre, fordi stressede medarbejdere bidrager mindre til indtjeningen, end de ellers kunne gøre, mener hun.
Kollegerne er ofte de første, der opdager, hvis du begynder at udvise tegn på stress, og derfor kan de spille en vigtig rolle for din trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Vel at mærke hvis de får lov, og virksomhedens ledelse forstår at inddrage dem i stressberedskabet. Desværre er mange virksomheder blinde over for, hvor vigtig støtten fra kollegerne er, påpeger flere stresseksperter.
Heri bakkes hun op af Ann Karin Vestergaard, direktør for den rådgivende virksomhed Arbejdsmiljøhuset:
»I større virksomheder kan ledelsen umuligt opfange alle medarbejderes signaler. Derfor er det vigtigt, at kollegerne formelt bliver inddraget,« siger hun.
Derudover er der mange medarbejdere, som synes, det er lettere at tale fortroligt med en kollega end med chefen, påpeger hun.
»Der er en ulige magtrelation mellem chef og medarbejder. Man er måske bange for at tage emnet op med chefen, fordi man ikke vil virke inkompetent og ude af stand til at magte sine opgaver. I forhold til sin kollega, derimod, risikerer man ikke så meget,« siger Birgitte Wärn Christiansen.
Når kollegastøtte alligevel kan være svær at gennemføre, skyldes det, at mange opfatter psykisk arbejdsmiljø som en privat sag, mener Christine Ipsen, der er post.doc. på Institut for Produktion og Ledelse, DTU, og ph.d. på en afhandling om "Forebyggelse af stress i vidensarbejdet".
Ifølge hende kræver det en meget høj grad af tillid kollegerne imellem. I projekt- og udviklingstunge virksomheder kan det imidlertid være svært at opnå en sådan gensidig tillid, fordi man i princippet konkurrerer med sine kolleger om de samme spændende opgaver. Men der er også en anden årsag:
Kollegerne er ofte de første, der opdager, hvis du begynder at udvise tegn på stress, og derfor kan de spille en vigtig rolle for din trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Vel at mærke hvis de får lov, og virksomhedens ledelse forstår at inddrage dem i stressberedskabet. Desværre er mange virksomheder blinde over for, hvor vigtig støtten fra kollegerne er, påpeger flere stresseksperter.
»Ingeniører har en stor grad af frihed i arbejdet, og derfor bliver det ekstra svært for ledere og kolleger at blande sig. Så det er et vanskeligt dilemma mellem selvledelse og støtte, som vil kunne løses ved at honorere indsatsen i fælles regi og ikke kun se på den individuelle præstation,« siger hun.
Hvis kollegerne skal kunne gribe ind, når en kollega nærmer sig kanten, er virksomheden nødt til at komme med helt konkrete anvisninger på, hvad det vil sige at støtte sine kolleger, og de skal selv være med til at udforme dem, påpeger Karin Schmidt. Hun er civilingeniør og medindehaver af Merrild & Schmidt, der rådgiver om arbejdsmiljø og trivsel.
»Det fungerer slet ikke, hvis ikke medarbejderne er med til at lave spillereglerne. Gør de det, er gevinsten til gengæld tillid og tryghed,« siger hun.
Ann Karin Vestergaard fra Arbejdsmiljøhuset tvivler heller ikke på, at kolleger er gode til at støtte hinanden, men hvem skal holde øje med de hektiske røde stressknopper på chefens ansigt, spørger hun:
»I en ganske almindelig organisation med 20 medarbejdere påvirker en stresset chef hele organisationen, så hvis nogen skal tage en snak med ham, er det vigtigt på forhånd at have aftalt, hvordan man støtter både en stresset kollega og en stresset chef,« siger hun.






