Afsmeltningen af is fra Grønland og Antarktis skal helst kunne måles præcist i form af stigningen i verdenshavenes niveau. Men det har også betydning at se, hvor meget vægten af de permanente gletschere tynger på underlaget, og hvor meget dette forandrer sig.

I de seneste år er havniveauet steget med cirka tre mm årligt, men den måling bliver usikker, hvis ikke Jordens midtpunkt kan fastslås med mindst lige så stor nøjagtighed, skriver netmagasinet Physorg.

Faktisk er der to definitioner på Jordens centrum, og det gør opgaven lidt sværere.

Den ene beregner Jordens massemidtpunkt som funktion af alt fast stof, mens den anden medregner atmosfæren, havet og de tykke islag. Og helt præcist bliver det aldrig, fordi Jorden er "blød", lidt som en klat gelé. Og Jordens massemidtpunkt bevæger sig lidt hele tiden, fordi Jorden er i konstant bevægelse.

Men netop viskositeten af Jordens ydre kappe er ét af de forskningsområder, der får kan drage nytte af et mere præcist massemidtpunkt. Andre vigtige områder er den globale klimaforskning og forskningen i de tektoniske pladers bevægelser og vulkanernes aktivitet.

Det er forskeren Donald Argus fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien, som har udviklet den nye måleteknik i samarbejde med amerikanske og internationale forskningsorganisationer. Hans rapport offentliggøres i juni-nummeret af Geophysical Journal International.

Måleteknikken er en kombination af fire metoder:

Dels bruger Argus data fra ekstra præcise GPS-modtagere, dels får han data fra LAGEOS (Laser Geodynamics Satellites), et system af geodætiske satellitter i højt kredsløb, som spores med lasere.

Desuden får han data fra et netværk af radioteleskoper, som måler Jordens position i forhold til kvasarer i universets udkant - det kaldes VLBI (Very Long Baseline Interferometry).

Og endelig får han data fra et fransk netværk af satellitsporingsinstrumenter ved navn DORIS (Doppler Orbitography and Radio positioning Integrated by Satellite).