/elektronik

Aalborg-forsker smeder verdens bedste badmintonketcher

Et tre-årigt ph.d.-projekt skal resultere i verdens bedste redskab til at smashe fjerbolde i brædderne. Aalborg Universitet og badmintonmærket Forza står bag.

Klik for at se billedet i stort

Engang var badmintonketchere af træ og med flossede tarmstrenge. I dag skabes de af helstøbt titaniumgrafit og med nanometal-strenge.

Af Mads Nyvold, lørdag 23. jun 2007 kl. 11:00

Verdens bedste badmintonketsjer skal være dansk og i stand til at levere videnskabelig dokumentation for, hvorfor netop den slår konkurrenternes topmodeller med flere slag.

Det er hensigten bag et nyt tre-årigt ph.d.-projekt, som den amerikansk-kinesiske forsker Maxine Kwan begynder i denne uge. Udviklingen af dræbervåbenet til badmintonbanen sker gennem et samarbejde mellem det nordjyske badmintonfirma Forza og Aalborg Universitet, Centre for Human Appliances and Technology.

»Målet er at revolutionere badmintonsporten ved at udvikle verdens ultimativt bedste badmintonketcher til hver enkelt spillertype,« erklærer Mark Christiansen, direktør for Forza, som betaler en tredjedel af projektmidlerne.

Målet skal opfyldes ved for første gang at lave optagelser af spillerne med et superhurtigt kamera, så forskerne efterfølgende kan afspille slagene i superslow og foretage bevægelsesanalyser.

»Alle har set et slag med en badmintonketcher, men ingen har set, hvad det er, der reelt foregår i slaget,« fortæller Hans Jørgen Brodersen, centerleder Centre for Human Appliances and Technology.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.