/it

DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Politiet kan sagtens få it-folk til at gøre overvågningsbillederne af computertyven på DTU så skarpe at man bedre kan se ansigtet på videoen. Men indtil videre er billederne stadig uskarpe. På DTU undrer man sig.

Af Thomas Djursing, mandag 04. jun 2007 kl. 00:00

Politiets begrænsede it-evner ser ud til at forringe efterforskningen af computertyvene, der stjal en supercomputer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Indtil videre er de offentliggjorte billeder så uskarpe, at det er svært at se ansigterne, selvom det er teknisk muligt at rense billederne for støj.

»Det undrer mig, at politiet ikke sørger for at få optimeret billederne, så de bliver renset for støj. Det vil utvivlsomt gøre det nemmere at identificere gerningsmanden,« siger professor Henrik Madsen fra Institut for Matematisk Modellering på DTU.

I starten af maj var Henrik Madsen i Station 2 på TV2 for at fortælle om tyveriet af universitetets supercomputer. En uge inden programmet blev sendt, lovede programmets journalist, at billederne ville blive optimeret - men det skete aldrig.

Ifølge Henrik Madsen er det muligt for folk på DTU at optimere billederne, hvis de fik en direkte henvendelse fra politiet.

Politiet har tidligere oplyst til Ingeniøren, at det ikke selv havde "kapacitet" til at lægge en overvågningsvideo ud på sin hjemmeside.
I stedet ville ordensmangten samarbejde med DTU om at vise filmen, mens politiets egen hjemmeside blot kunne have et link.

Selvom DTU har været forbeholdene over for den plan, har administrerende direktør på DTU, Claus Nielsen, forklaret, at DTU vil vise filmen, hvis der kommer en henvendelse fra politiet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lyngby Politi.



04. jun 2007 kl 20:35

Ole Nielsen

DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Hvor meget kan man egentlig i praksis bruge billeder fra overvågningskameraer? I amerikanske serier kan man rense uskarpe billeder indtil man kan læse nummeret på passet på den udvalgte skurk. Er der nogen der kender en hjemmeside med "rigtige" eksempler?


04. jun 2007 kl 21:49

E. Tranberg

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

 Politiet gør vel kun noget ud af vejskattekameraerne (ATK) ?


05. jun 2007 kl 06:29

Carsten Wagner

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Hvad har amerikanske serier med virkeligheden at gøre ?


05. jun 2007 kl 09:58

Thomas Nielsen

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Spørgsmålet er vel også hvor meget kan rense et billede før der er tale om en ændring, og hvor stor en ændring skal der til for at man kan få en person i en video til at ligne hvem som helst?


06. jun 2007 kl 09:28

Nils Ladefoged

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Hvorfor venter man på at politiet henvender sig? Når vi har haft indbrud her, så er vi da hele tiden i kontakt med politiet. DTU burde da henvende sig til den ansvarlige politimand og fortælle at de kan hjælpe med at rense billederne.


06. jun 2007 kl 14:23

Kristian Poulsen

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Jeg vil nu mene at det er ren hokus pokus, hvis man mener at man kan hente mere information ud af et billede,  


06. jun 2007 kl 14:30

Kristian Poulsen

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Undskyld forrige indlæg ... her kommer det i sin hele udgave:Jeg vil nu mene at det er ren hokus pokus, hvis man mener at man kan hente mere information ud af et billede, end det billedet indeholder til at starte med. Det er jo relativt nemt at nedskalere et billede fra fx 5000x4000 pixels til 500x400, men denne proces er jo irreversibel! Man kan jo ikke trylle et 500x400 pixels billede om til 5000x4000 og tro at der nu dukker ukendte detaljer frem (tal på nummerplader, pasnumre, ansigter og hvad man ellers ser af tryllerier på film) 


13. jun 2007 kl 12:46

Per Engberg

Re: DTU: Hvorfor er politiets tyveri-billeder stadig uskarpe?

Det er nu ikke helt rigtigt når det drejer sig om overvågningskameraer. Her har man bl.a. muligheden for at benytte flere billeder med samme (eller næsten samme) motiv og kan lave "gennemsnit" hvorved støj kan filtreres fra. Der findes også andre teknikker, søg selv på nettet :-)Per Engberg  Kristian Poulsen skrev:Undskyld forrige indlæg ... her kommer det i sin hele udgave:Jeg vil nu mene at det er ren hokus pokus, hvis man mener at man kan hente mere information ud af et billede, end det billedet indeholder til at starte med. Det er jo relativt nemt at nedskalere et billede fra fx 5000x4000 pixels til 500x400, men denne proces er jo irreversibel! Man kan jo ikke trylle et 500x400 pixels billede om til 5000x4000 og tro at der nu dukker ukendte detaljer frem (tal på nummerplader, pasnumre, ansigter og hvad man ellers ser af tryllerier på film) 


21. nov 2008 kl 13:00

Nicolai Mathiasen

Computer enhancement kan lade sig gøre

F.eks. Hubble stod uskarpt fordi det var nærsynet - der kunne de gøre billederne skarpere. Desuden kan en opskalering gøres ved at interpolere imellem pixels. Man får ikke mere information, men det bliver lettere at se detaljerne, som er der. Computere kan også analysere små ændringer i farvenuancer som kan danne basis for forbedring af billedet. Der er mange muligheder for forbedring så det er lettere at genkende, men ja.. en simpel forstørrelse hjælper ikke meget.. Når man har decideret film med mange sæt billeder er det også muligt at sammensætte disse til et enkelt billede med mere information end oprindelige enkeltbilleder.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.