Planetjægere har fundet 28 nye planter omkring fremmede stjerner. Den brogede samling viser, at planeter kan opstå omkring en lang række forskellige stjernetyper.

Planeterne er fundet ved at observere deres moderstjernes slingrekurs på grund af planeternes tiltrækning. Planetens størrelse og afstand fra moderstjernen afgør, hvor kraftigt stjernen vil slingre. I løbet af de seneste år har astronomerne udviklet mere avancerede teknikker til at måle denne slingren.

Med de 28 nye planeter kommer antallet af kendte planeter uden for Solsystemet op på 236. Heraf er 37 opdaget i år.

Syv af de nyopdagede planeter kredser omkring Brune Dværge, som er små stjerner, der ikke kan opretholdes de nuklearprocessor, som findes i almindelige stjerner.

Tre af planeterne har masser på mellem 1,6 og 1,9 gange Solens og kredser omkring stjerne af A- og F-typerne. Her er det normalt svært at opdage planeter, da stjernerne roterer meget hurtigt og er pulserende. Det betyder, at slingrekursen kun opdages, hvis der er tale om meget massive planter i kredsløb.

De 28 nye planeter blev præsenteret på den amerikanske astronomiske forenings årsmøde af en gruppe forskere under ledelse af John Johnson fra Berkeley-universitetet i Californien.

En af planeterne kredser omkring en rød Dværgstjerne af type M, omkring 30 lysår fra Jorden og blev opdaget for to år siden. Det er først via observationer for nylig, at astronomerne har kunnet fastslå dens masse, radius og tæthed.

Denne isfyldte gigantplanet kaldet Gliese-436b kredser omkring stjernen Gliese-436 og har en radius og massetæthed, som ligner Neptuns.

Astronomerne har beregnet, at Gliese-436b må bestå af halvt klippe og halvt vand, samt små mængder af brint og helium. Den ligner hermed en blanding af Jorden og Neptun, men en kerne af klippe omgivet af store mængder vand, som er presset sammen til fast form under stort tryk og høje temperaturer.

Planeten er kun 2,6 dage om en tur omkring sin moderstjerne. Dens afstand fra stjernen svarer dermed til blot tre procent af Jordens afstand til Solen. Derfor har den fået betegnelsen en varm Neptun.

Til forskel fra andre kendte planeter som kredser lige så tæt om deres moderstjerne, har Gliese-436b en excentrisk bane. Den aflange bane kan tyde på, at stjernen har en anden planet i kredsløb om sig i en større radius.

Mindst fire af de nye planeter menes at tilhøre mere omfattende systemer med flere planeter i kredsløb om samme stjerne.

Det er med til at støtte teorien om, at mindst 30 procent af alle planetsystemer har mere end en planet.

Da de mindre og de yderste planeter er de sværeste at finde, regner astronomerne med, at denne procentdel vil stige efterhånden som metoderne til planeternes opdagelse forbedres.