Ferrari med hybridmotor
Motorbloggen: Nu står verdenen da ikke længere: Teknisk direktør hos Ferrare, Amadeo Felisa har udtalt, at man overvejer at bruge Hybridteknologi for at få de benzinslugende modeller fra Italien til at komme ned i CO2-emission
Der er måske nogen, som synes, at bilmærker som Mercedes og BMW stå over for betragtelige udfordringen, hvis de skal nå EU-kommissionens mål om 130 g CO2/km inden år 2012.
Jeg vil på ingen måde sige, at jeg har ondt af dem, men jeg respekterer den tekniske udfordring.
Men prøv lige at se på Ferrari - hvis de andre har problemer, så er Ferrari nærmest "dead meat".
En organisatorisk løsning på problemet kunne være, at slå modellerne sammen med moderselskabet Fiat, som har langt bedre muligheder for at tvinge en Punto ned under de 130 g.
Nå, men de glade latinoer lægger sig ikke fladt ned på maven og overgiver sig. Nej, de tager tilsyneladende udfordringen op - og respekt for det.
De har simpelthen lavet en meget kort liste over Hot og Not, hvis målet skal nås.
Den er refereret på den spanske motor-hjemmeside elmundo motor, som venlige mennesker på en blog-side for fartglade bilejere har været så venlige at oversætte.
Her kommer den så:
NOT:
Ferrari vil aldrig lave en billigmodel
Ferrari vil aldrig gå på kompromis med effekt og køreegenskaber
Ferrari vil aldrig lave en motor som kører på diesel eller biobrændsler
HOT:
Ferrari overvejer følgende ting for at kunne reducere CO2-emissionen:
Regeneration af bremse energi
Direct injection technology (Det må vel være "direkte bezinindsprøjtning, hvilket jeg troede de allerede havde)
og til sidst HYBRID-teknologi.
Det glæder jeg mig til at se...
/Bjørn











