En computer til reparation samt ren og skær nysgerrighed har ledt til, at Martin Aagesen stødte på et nyt halvledermateriale. Han forventer, at det øger solcellernes effektivitet med mindst 30 procent, og samtidig gør produktionen væsentlig billigere.

»Det har en perfekt krystallinsk struktur. Det ser vi meget, meget sjældent, og da vi så undersøgte halvledermaterialet, opdagede vi, at det også absorberede al lys. Der var simpelthen helt sort,« fortæller Martin Aagesen, som er ph.d-studerende på Nano Science Center på Københavns Universitet.

Silicium er i dag grundmaterialet i solceller. Prisen på den vedvarende energiform dikteres stort set af, at siliciumet skal være ultrarent og derfor har været udsat for en støt stigende efterspørgsel med eksploderende priser som følge.
Dertil kommer, at det helt rene silicium uafværgeligt har urenheder i krystallernes struktur. Hver gang energien støder på sådan en urenhed, sker der et tab af effektivitet.

Netop de forhold kan det nye halvledermateriale vende op og ned på.

»Vi behøver måske kun en procent rent silicium. Resten af solcellen kan være beskidt silicium-substrat ved at bruge halvledermaterialet, som med dets perfekte struktur dæmmer op for energitab. Potentialet er ikke til at tage fejl af, og patenterne er på plads,« siger Martin Aagesen.

I dag har den 31-årige studerende ph.d-studerende stiftet firmaet Sunflake, der skal producere solceller med det nye materiale. At hans forskning førte til, at han kan skrive administrerende direktør på CV´et, var utilsigtet. At materialets fordelagtige solmæssige egenskaber blev opdaget lige så.

Martin Aagersens forskning handlede om dyrkningsbetingelserne for endimensionelle nanostrukturer blandt andet beregnet til at måle kvantemekaniske effekter med. Det arbejde blev forsinket, da hans computer gik ned og måtte en tur til reparation.

Siddende på sit kontor tænkte nano-forskeren, at han da egentlig lige så godt kunne se nærmere på, hvad det der halvledermaterialer egentlig bestod af. Her opdagede han den perfekte krystallisering og lys-absorberende evne.

»Der gik noget tid, før jeg forstod værdien. Jeg tænkte jo slet ikke i applikationer, men hvilke type prøver man kunne måle med materialet. Det var først, da jeg stod med prøven i hånden og tænkte, den er jo fuldkommen sort.. Aha! Det er jo lige til en solcelle,« beretter Martin Aagesen.