/energi

Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Hovedstadens Naturgasselskab er utilfreds med, at Energiklagenævnet trods to tidligere indsigelser har tilladt Helsingør Kommune at opføre en varmecentral med flis. Nu mødes de to parter i retten.

Af Mads Nyvold, onsdag 30. maj 2007 kl. 00:00

HNG - Hovedstadens Naturgasselskab finder sig ikke i, at Helsingør Kommune med Energiklagenævnets accept kan få en flisfyret varmecentral i november 2008. Derfor trækker HNG nu Energiklagenævnet i landsretten.

Det var på et HNG-bestyrelsesmøde, at beslutningen for nylig blev truffet, skriver Helsingør Dagblad.

»De tilbageværende gasforbrugere får øgede gaspriser. Det drejer sig om transporten af gassen, altså investeringerne i vores rør, som der bliver færre til at betale. Naturgasforbrugerne får altså en økonomisk belastning, mens andre får billigere energi,« siger direktør for HNG, Niels Erik Andersen, til den regionale avis.

Den argumentation er som ild på vådt brænde hos Helsingør Fjernvarmeforsyning.

»Energiklagenævnet har jo vurderet, ligefrem i to omgange, at den flisfyrede varmecentral samfundsøkonomisk er det mest rentable projekt. Blandt andet HNG og Energi E2 og Vattenfall har brugt fem år på at overbevise nævnet om, at det er forkert. Og nævnet har underkendt deres synspunkter. At HNG så alligevel vælger at bibeholde det synspunkt og går i Landsretten med det, er jo deres valg. Vi lever i et frit land. Men det er da imod trenden, også den politiske,« siger driftsleder Steffen Agger til Helsingør Dagblad.



30. maj 2007 kl 15:51

Rolf Czeskleba-Dupont

Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

HNG har en god sag: træflis udsender 1,75 gange så meget CO2 (plus andre forureninger) til atmosfæren sammenlignet med den samme energi leveret fra afbrænding af naturgas. Lad os håbe, at retten vil tage fysiske fakta til efterretning - og ikke gå efter politiske vedtagelser, der strider imod naturvidenskabelige fakta. Kan projektmanagere være det bekendt at underkende naturvidenskaben?


30. maj 2007 kl 20:24

Brian Søndergaard

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Ja, men såvidt jeg har forstået, så er den CO2 der bliver udledt neutral, idet CO2'en er opsamlet fra naturen!


30. maj 2007 kl 21:29

E. Tranberg

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Som skrevet før af andre: Afbrænding af træ frigør på én gang 50 eller flere års opsparet CO2. Kun halm, energipil o.l. kan siges at være CO2 neutrale på kortere sigt. 


30. maj 2007 kl 22:27

Anders Evald

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Træ til energi er nøjagtig ligeså CO2-neutral som halm, pil og andre afgrøder. Omdriftstiden er bare længere, 50-100 år for træ fra skovbruget og 1-5 år for halm, energigræs, pil psv. Den eneste forudsætning er at skoven ikke udnyttes ud over dens produktivitet, og det sikres jo som bekendt bl.a. af fredskovpligten.Konsekvensen af IKKE at udnytte skovens produktivitet er i sidste ende en forrådnelsesproces - ingen træer står for evigt - som uundgåeligt frigår den bundne CO2.


30. maj 2007 kl 22:50

MOGENS BÜLOW

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Hele denne sag skyldes, at vi har en rodebutik af forskellige, forældede love på energiområdet. I et desperart forsøg på at sikre at naturgasrørene skulle blive rentable, gav man engang naturgassen en særlov, der gav den fortrinsret, hvis den var samfundmæssigt bedst økonomisk. Det lykkedes ikke at gøre gasrørene rentable alligevel, først da man blande de forgældede naturgasrør med de gældfrie el-kabler blev de sammen solvendte.Desværre har skiftende Finansministre også baseret alt for meget på afgifterne på naturgas, så her er et fald i gasforbruget heller ikke velset. I dag bør den slags love (i lyset at den ny tids energiproblemer) tages op til revision. (hvis Miljø- og Energiministrene kan få Finansministeren med til det).Omkring afbrænding af div. træstoffer o. lign. er det naturligvis vigtigt, at man forholder sig til den årrække, det har taget naturen at binde CO2-en i stoffet. Men det er vigtigere, at forholde sig til HVOR MEGET DER SKABES AF DET STOF ÅRLIGT. Afbrænder man en ting, der frigiver CO2, bør det kun ske med den mængde årligt, som naturen i samme område kan netto-binde.Det er den korrekte bæredygtige miljøhåndtering.Det vil indebære, at vi hvert år kun må afbrænde en træmængde, en halm mængde o.s.v., der frigiver den CO2 mængde som samme vare har bundet på 1 år, helst i samme område.Inport af biobrændsel bør kun ske fra lande, der har overproduktion efter samme regler. Importerer man fra ulande med "underskud" er det "bare" en ny form for imperalisme og ulandsudnyttelse.Men naturen består af kredsløb. Hvis man ikke brænder halm, træ o.s.v. af, men lader det ligger og rådne, så udånder forrådnelsesbakterierne nøjagtig samme CO2, som vores afbrænding ville have udledt.At den metode så forbedrer jordens humusindhold og dermed jorden frugtbarhed er en helt anden sag. Vh Mogens Bülow, mb.sde@energiforbrugeren.dkFormand for Sammensluttede Danske Energifirbrugere.www.energiforbrugeren.dk    


31. maj 2007 kl 00:24

John Johansen

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Rolf Czeskleba-Dupont skrev:Kan projektmanagere være det bekendt at underkende naturvidenskaben?Hvad er det for en naturvidenskab du mener er underkendt Rolf?


31. maj 2007 kl 11:21

Jens Hansen

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

HNG (og Naturgas Midt-Nord - MN) gør det rigtige! SITUATION:En gammel folketingsbeslutning har pålagt en kæmpestor investering i et naturgasnet. Der er investeret milliarder, og der er stadig væsentlig gæld. I HNG pt. 3,8 milliarder (ultimo 2006 jf. årsberetning).Og der er væsentlige driftsomkostninger, som stort set er uafhængige af kundeantal. Uanset om der er få eller mange kunder på nettet skal det holdes vedlige, og sikkerheden skal være på plads. Så udgifterne hænger mere sammen med nettets størrelse og kompleksitet end med antal kunder eller antal solgte M3.  HNG og MN er juridisk lavet som interessentskaber ejet af kommunerne i deres forsyningsområder, og har intet med privat erhvervsliv eller DONG at gøre. Og de har ikke elforsyning, bredbånd eller andet "rod" i deres forretning. De er sat i verden for at skaffe sikker og billig, folketingspålagt naturgasforsyning til en stor del af de borgere der bor i deres områder. Og det fastholder de fokus på.Fra start til nu betales driftsomkostninger samt afdrag på gælden af naturgasbrugerne over tariffen. Jo flere forbrugere jo kortere tid tager det at betale gælden. For at sikre at der er mange nok til at man både kan betale driften og gælden, og samtidig have en - for forbrugerne - konkurrencedygtig pris, har man derfor engang vedtaget, at alle nye varmebehov i forsyningsområdet skal forsynes med naturgas.    KOMPLIKATIONER:Komplikation A - Naturgasforbrugerne er lovet konkurrencedygtige priser:Naturgasbrugerne har ikke frivilligt kunnet vælge gas til eller fra, og for at give tryghed har folketinget derfor lovet, at prisen for gas vedvarende vil forblive konkurrencedygtig ift. olie.  Komplikation B - Alternative energiløsninger kan reducere naturgasforbrugetHvis det bliver tilladt at undlade at anvende naturgas, vil der blive færre og færre til at betale driften samt afdrag på gælden. Og på et tidspunkt vil der ikke længere være balance mellem indtægter og afdrag+omkostninger, givet at gasprisen skal være konkurrencedygtig. Der vil altså være "underdækning". Komplikation C - Driften og restgælden skal betales så længe der fortsat skal være rørbaseret naturgasdriftDriften og restgælden skal betales, og der er tre måder den kan betales på.1. Betaling over tariffen (over tid) (som nu)2. Ejerne betaler en eventuel underdækning (indtægter baseret på konkurrencedygtige priser minus drift og afdrag)  (dvs. alle skatteborgere i kommuner i HNG's og MN's område skal betale over kommuneskatten)3. Staten betaler en eventuel underdækning(dvs. alle skatteborgere i landet over statsskatten) Komplikation D - Folketinget bestemte at der skulle være naturgas, og kommunerne kunne ikke sige nej:Kommunernes skatteborgere kunne ikke vælge om de ville være med i et naturgas-projekt. Nettet skulle etableres, og kommunernes skatteborgere hæfter for driften og for restgælden.  SPØRGSMÅL:Hvis der bliver færre og færre forbrugere, hvem skal så betale underdækning?  SVAR:Det er folketinget der alene har besluttet projektet.Det er derfor via statsskatten man skal betale underdækning, alternativt betale for at få lukket og slukket for naturgasprojektet. MILJØ-MULIGHEDER:Hvis man nu vil tillade andre energiformer i naturgasområderne, bør også de nye energiformer pålægges en "samfundsafgift" til at betale for de folketingsbesluttede fællesanlæg til energi. Alt andet er urimeligt over for enten naturgasforbrugerne eller kommune-skatteborgerne, der ellers vil være tvunget til at betale. Om denne samfundsafgift så skal overvæltes på den enkelte forbruger af alternativ energi eller betales over statsskatten må folketinget forholde sig til. Det er alene en miljøpolitisk beslutning.Og i forvejen har man jo vedtaget at der skal betales en væsentlig merpris for el når det er produceret af vindmøller. (At man så pt. pålægger denne merpris på uskyldige el-forbrugere, der tilfældigvis bor i de forsyningsområder hvor der opstilles vindmøller, det kan jeg godt forstå at de berørte forbrugere er sure over).    


31. maj 2007 kl 23:07

Thomas Gade

Re: Gasselskab går i landsretten for at stoppe fjernvarme med træflis

Hvis gassen blev indført for at blive mindre afhængige af olie, må en del af betalingen komme fra olien. Fortidens synder må ikke gå ud over uskyldige energiformer.Gasloven er forældet, og har vist sig ikke at kunne bære virkeligheden. Flis er blot "den nye gas", og skal ikke straffes på samme måde som gassen blev af olien før loven kom.Fremover bør man kalde det "Loven for selvforsyning og kildevariation" eller lignende.Gasnettet betyder at vi kan få energi fra Rusland, hvor vi ellers ville være afhængige af olie fra Mellemøsten fremover. Pest eller kolera? Tja, nu kan vi ihvertfald selv vælge. Det er også noget værd. Det må ikke gå ud over andre energiformer at


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk