Gener bag brystkræft er fundet

Britiske forskere har identificeret fire gener, der er afgørende for, at kvinder udvikler brystkræft. Alene kvinder med genet FGFR2 har 60 procent større sandsynlighed for at få kræft end andre kvinder.

Af Thomas Djursing,  tirsdag 29. maj 2007 kl. 00:00

Forskernes ihærdige forsøg på at finde sammenhænge mellem sygdomme og specifikke gener har nu ført til et gennembrud inden for kræftforskning.

Undersøgelser af flere end 20.000 kvinder med brystkræft viser nemlig, at mutationer i fire almindelige gener er særdeles afgørende for, om kvinderne bliver ramt af sygdommen, skriver Nature.

Der er tale om de muterede gentyper LSP1, MAP3K1, TNRC9 og fibroblast growth factor receptor 2, også kaldet FGFR2.

Forskernes interesse samler sig i sær omkring FGFR2, fordi kvinder med to kopier af dette gen har 60 procent større sandsynlighed for at udvikle brystkræft end kvinder uden kopier af genet. 16 procent af alle kvinder har to kopier af genet og er dermed i risikozonen for at få brystkræft.

Undersøgelserne er foretaget i en lang række lande, mens forskere fra Universitetet i Cambridge i Storbritannien har stået i spidsen for den samlende analyse.

Som udgangspunkt ønskede forskerne - helt overordnet - at finde en statistisk sammenhæng mellem brystkræft og bestemte gener.

Derfor startede de med at sammenligne gentyper hos 4.300 raske kvinder og 4.400 kvinder med brystkræft.

Bagefter identificerede de 30 forskellige DNA-baser, som sandsynligvis var knyttet til sygdommen. De blev så sammenlignet med flere end 20.000 kvinder med brystkræft verden over, og nu er forskerne altså endt med fire syndebukke.

»Vi havde ingen mistanke om, at disse gener havde noget som helst at gøre med brystkræft,« siger forskningsleder Douglas Easton fra Universitetet i Cambrigde til Nature.

Med identifikationen af de fire gentyper er forskerne kommet et skridt nærmere at scanne raske kvinder og give dem svar på, hvor stor sandsynligheden er for, at de udvikler kræft.

»Efterhånden som flere gener bliver identificeret, vil nye test blive mere forudseende, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis det viser sig, at der er hundredvis af gener involveret,« siger Douglas Easton.