Klimaændringer vender Rømøs nye huse på hovedet
Hvis Rømø bliver totalt oversvømmet, så vil beboerne i 52 nye boliger ikke få våde tæer. Ejendomsselskabet Kuben har nemlig sørget for, at hæve husene op over landskabet af frygt for klimaændringer.
Nye boliger langs kysten ved Rømø kommer til at ligne boliger fra Østen, hvor husene er hævet over jorden for at holde slanger og insekter ude.
Men det er ikke kryb, som ejendomsselskabet Kuben vil holde fra døren, når det bygger 52 ferieboliger ved Vadehavet, men derimod vandstandsstigninger som følge af den globale opvarmning.
Husene bliver nemlig hævet cirka to meter op over jorden på fire piller, så beboelsesarealet og de tekniske installationer ikke bliver ramt af en stormflod. Samtidig bliver der vendt op og ned på boligens funktioner, idet haven og terrassen er placeret på taget, opholdsrum findes i midten og soveværelse er i bunden.
Under huset er det muligt at parkere cykler og biler.
Kuben kalder huset "det omvendte hus" og har fremtidssikret det de næste 50-100 år.
»Da vi udviklede konceptet, tog vi udgangspunkt i analyser, der peger på, at den generelle stigning i verdenshavene bliver på 30-60 cemtimeter i løbet af de næste 50-100 år. De nye boliger er konstrueret, så de kan tåle en total oversvømmelse af området og i øvrigt også en vandstandsstigning på 60 centimeter,« siger bygningsarkitekt i Arkitema, Niels Christoffersen, der står bag udformningen.
Husene er bygget som kuber, der måler 8 gange 8 gange 8 meter. Feriboligerne består af kysthuse og markhuse, der bliver opført på Rømø Havn med udsigt over Vadehavet.
Kysthusene er på 146 kvadratmeter og kommer til at koste mellem 5 og 5,3 millioner kroner, mens markhusene er på 138 kvadratmeter og koster mellem 2,9 og 3,5 millioner kroner.
Prisen hænger sammen med de mange kvadratmeter og de tekniske udfordringer, der har været i at få huset op på de fire bærende piller, oplyser Thomas Andersen, projektleder i Kuben.
Husene er blevet designet på baggrund af en arkitektkonkurrence fra Tønder Kommune, der lagde op til et voldanlæg ud til havet. Men efter at Thomas Andersen og en arkitekt havde undersøgt de lokale forhold, besluttede de at tænke kreativt for at undgå en vold, der ville skærme for havudsigten.
Nu bliver der 2,5 meter op til undersiden af huset og masser af plads til at vandet kan stige, men folk skal stadigvæk tjekke vejrudsigten, hvis de vil undgå, at deres biler drukner.
»Vi har ikke lige tænkt på et system til at sikre bilen, så folk må følge godt med i vejrudsigten og parkere bilenet andet sted, hvis en stormflod truer. Men i et nyt projekt kan vi da overveje et slags hævesystem til bilen,« siger Thomas Andersen.
Et andet sted langs Vadehavet, nemlig på Fanø, har planerne om at bygge 19 helårsboliger udløst voldsom kritik fra blandt andet 600 beboere. De mener, at boligerne er lagt alt for tæt på vandet og vil bliver oversvømmet, hvis vandet stiger i fremtiden.
Det har fået miljøordfører for SF, Steen Gade, til at bede miljøministeren om at ændre planloven, så fremtidigt byggeri tager højde for klimaændringer ligesom på Rømø.
Men miljøminister Connie Hedegaard (K) mener ikke, at der er behov for at ændre planloven.
»Planloven er fleksibel og har i sin nuværende form tilstrækkeligt med redskaber til, at vi kan tilrettelægge en fornuftig planlægning af vore fysiske omgivelser, også i forhold til mulige negative effekter af klimaændringerne«, skriver Connie Hedegaard i et svar til Steen Gade.
Miljøministeren henviser i øvrigt til, at regeringen er på vej med en strategi for, hvordan Danmark kan tilpasse sig klimaændringer.






