Importerede levnedsmidler forårsager en stadig større del af infektioner med salmonella og campylobacter hos danskere. Ligeledes er der en signifikant højere forekomst af antibiotikaresistente bakterier i importeret kød sammenlignet med dansk produceret kød. Den stigende fødevareimport stiller derfor Danmark over for udfordringer som ingen i verden er klar til at håndtere.I dag er det estimeret, at cirka 15-20 pct. af alt svinekød, 50 pct. af alt oksekød og 50 pct. af alt fjerkræ, der sælges i Danmark, er importeret. Det forventes, at tallene stiger inden for de næste 10 år, således at op mod 2/3 af alt det kød, der sælges i Danmark, vil være importeret.

I øjeblikket er det ikke gennemskueligt, hvor kødprodukterne oprinder fra, da de ikke nødvendigvis forarbejdes i samme land som dyrene er opdrættet i, ligesom dyrene ikke nødvendigvis slagtes i opdrætslandet. Hertil kommer øget rejseaktivitet samt øget handel med levende dyr og foder til dyr imellem lande og regioner. Alt i alt er der optimale muligheder for spredning og introduktion af nye sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarekæden.

I Danmark har vi siden starten af 90'erne løbende etableret salmonellahandlingsplaner i såvel primærproduktionen som på slagterierne. Dette har medført, at forekomsten af salmonella i danske kødprodukter er lav sammenlignet med mange andre lande, og at antallet af registrerede infektionstilfælde hos mennesker er reduceret til mindre end en tredjedel siden 1997.

Importen øger dels forekomsten af zoonotiske bakterier som salmonella og campylobacter, der kan give kortere- eller længerevarende infektioner. Dels øger importen også forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Problematikken omkring antibiotikaresistens blev beskrevet i Ingeniørens Fødevaretillæg fra den 24. juni med fokus på anvendelsen af antibiotiske vækstfremmere i stort set alle andre lande end Danmark. I den animalske fødevareproduktion anvendes også store mængder antibiotika til behandling af infektioner hos husdyr. Det er denne anvendelse, der selekterer for resistens i forbindelse med salmonella.

Hvis salmonellabakterier er resistente over for de antibiotika, der anvendes til behandling af infektioner, kan infektioner med sådanne bakterier ikke behandles. Det er velkendt, at resistente bakterier kan være skyld i, at man er syg i længere tid end man »normalt« ville være, og i yderste konsekvens kan infektionen resultere i dødsfald. Hvis bakterien kun er resistent over for det antibiotikum, man anvender som førstevalg, vil der oftest kun blive tale om, at infektionen forlænges, indtil man finder ud af, at antibiotikummet ikke virker og derfor skifter til et andet. Hvis man står med en multiresistent bakterie kan det være vanskeligt at finde et antibiotikum, som virker.

Det er vanskeligt at indsamle data over forekomst af antibiotikaresistens blandt forskellige bakterier i forskellige lande. Udvalgte eksempler er vist i figur 1. Som det ses, er der store forskelle i forekomsten af antibiotikaresistens imellem de forskellige lande. Der er et generelt billede af, at forekomsten af resistens over for de fleste antibiotika er større i sydeuropæiske lande og England end i f.eks. Skandinavien. Det gælder dog ikke for alle kombinationer af dyrearter, bakterier og antibiotika. Af størst interesse i relation til sundhed hos mennesker er umiddelbart den store forekomst af quinolonresistens blandt Salmonella i Polen, England og Spanien.

I løbet af det seneste år har vi på DFVF isoleret et stigende antal salmonellabakterier med resistens over for flere antibiotika end vi normalt observerer. For perioden 1998 til 2002 har vi indsamlet data over forekomsten af salmonella serotyper og antibiotikaresistens fra såvel danske som importerede levnedsmidler. I alt er 8.144 bakterieisolater blevet undersøgt. Fordelingen af antibiotikaresistens blandt danske og importerede produkter fremgår af figur 2. Der er en signifikant højere forekomst af såvel resistens som multiresistens blandt salmonellaisolater fra importeret kød sammenlignet med dansk produceret kød.

Andre analyser viser lignende resultater. Blandt andet et forskningsprojekt som vi på Danmarks Fødevareforskning gennemførte i perioden 2001-2002, hvor data fra overvågningen af salmonella i dyr, fødevarer og mennesker blev analyseret for at belyse oprindelsen af infektioner med resistente bakterier. Resultaterne pegede på, at 91 pct. af de multiresistente og 85 pct. af de quinolonresistente infektioner var associeret med udenlandske kilder i form af enten importerede fødevarer eller i forbindelse med udlandsrejse.

Problemet med øget forekomst af antibiotikaresistens i importerede fødevarer er ikke kun begrænset til salmonellabakterier. Således viser den danske overvågning for antibiotikaresistens generelt for alle bakteriegrupper, at der er øget antibiotikaresistens i importeret kød. Figur 3 viser forekomsten af resistens over for forskellige antibiotika blandt bakterien Enterococcus faecium i dansk og importeret fjerkrækød.

En lang række nationale og internationale regler og bekendtgørelser, samt marketing- og forbrugermæssige forhold, regulerer den internationale handel med fødevarer og levende dyr. I øjeblikket er der ingen regler, der forhindrer, at vi i Danmark modtager partier af kød, der er kontamineret med eksempelvis salmonella og campylobacter, som muligvis også er multiresistente. Nogle af disse produkter fanges i importkontrollen, hvor der tages stikprøver for forekomst af salmonella, men med undtagelse af fund af den multiresistente DT104 og enkelte andre tilfælde, er det op til importøren at bestemme, hvorvidt et kontamineret parti kød skal destrueres eller returneres til afsenderlandet (med risiko for at komme på markedet et andet sted).Ovenstående eksempler illustrerer, at fremtidens fødevaresikkerhed skal løses med nedbringelse i forekomst af zoonotiske bakterier og antibiotikaresistens globalt. Vi vil ikke i fremtiden kunne forhindre multiresistente bakterier i at komme ind over vore grænser, og de vil kunne give infektioner som kan være vanskelige for ikke at sige umulige at behandle. En af de prioriteter som DFVF har for de kommende år, er netop at opbygge metoder og systemer til hurtigt at kunne påvise specielt uønskede bakterier i fødevarer, så der kan responderes herpå inden fødevaren kommer ud til forbrugeren. Desuden arbejder DFVF sammen med Fødevarestyrelsen om at kortlægge omfanget af problemet og behovet for en ændring af Fødevarestyrelsens kontrolstrategi på området. Andre muligheder for kontrol er at højne den fødevaresikkerhedsmæssige standard i de lande, vi importerer fra, eller stille større krav end for indeværende.

Vi må under alle omstændigheder indstille os på, at der i fremtiden vil udvikles multiresistente bakterier, som ikke kan behandles med tilgængelige antibiotika, og vi skylder os selv og vores sundhed at gøre så meget som muligt for at forebygge deres fremkomst og spredning.