Den største danske virksomhed i solcelleindustrien er Topsil, der har hovedsæde i Frederikssund. Virksomheden producerer højeffektive siliciumkrystaller, den såkaldte enkrystalsilicium. Ud af de 84 ansatte er 14 ingeniører.

»Vi kan bestemt mærke væksten. Vi kan afsætte alt det, vi overhovedet kan nå at producere. Begrænsningen ligger i vores produktionskapacitet,« siger udviklingschef, ingeniør Leif Jensen.

»Væksten i solcelleindustrien vil give flere arbejdspladser i Danmark. Også fordi der er mange følgeindustrier, blandt andet inden for elektronik,« siger Leif Jensen.

Et andet firma, som har haft en næsten eksplosiv vækst, er PowerLynx i Sønderborg. Firmaet udvikler meget effektive invertere (vekselrettere), som omformer den uregulerede jævnstrøm i solceller til 240 V vekselstrøm.

»Vi har flest kunder i Tyskland, som havde en vækst i markedet på 140 procent sidste år,« siger direktør og ingeniør Henrik Raunkjær.
Han ser muligheder for andre danske virksomheder i solcellemarkedet.

»Der kan blandt andet være nogle muligheder, hvis man kan opfinde nye og billigere måder at installere solceller på, eller at finde nye sammenhænge, hvor solceller kan indgå.«

Henrik Raunkjær peger på, at Grundfos for eksempel laver solcelledrevne pumper beregnet til fjerne steder.

Også Teknologisk Instituts ekspert i solceller, Ivan Katic, ser muligheder for danske virksomheder. Men han understreger, at solcelleproduktionen kræver store investeringer.

»Der kan være nogle muligheder i specialleverancer eller i forskellige applikationer. Det kan for eksempel være soldrevne køleskabe, som Vestfrost er ved at udvikle.«

Ivan Katic nævner også, at solceller er på vej ind på friluftsmarkedet, for eksempel i teltduge og rygsække, og desuden til både, som sejler med elmotorer.

PowerLynx leverer invertere, som bruges i de store solcellefabrikanters produkter. Blandt de store producenter er Sharp, Kyocera, BP og Shell. PowerLynx startede som et »spin-off-firma« fra Danfoss i oktober 2002. Tre tidligere Danfoss-ingeniører arbejdede videre med en idé, som var fostret på Danfoss. Dengang havde firmaet fire medarbejdere. I dag er der 27, hovedparten ingeniører. Men PowerLynx forventer allerede i år at ansætte en håndfuld nye medarbejdere.

»Vi vil sætte dagsordenen. Vi vil komme med kvalitative nyheder,« siger Henrik Raunkjær.

Den lille handels- og produktionsvirksomhed Racell på Frederiksberg nyder også godt af fremgangen. Firmaet monterer og sælger solpaneler, især til tredje verdens lande.

»Mulighederne er begrænsede i Danmark, blandt andet på grund af begrænset offentlig støtte, men der er gode muligheder i at producere til verdensmarkedet,« siger direktør og civilingeniør Yakov Safir.

Hos Topsil har væksten i efterspørgslen ikke skabt flere arbejdspladser. Firmaet har fuldautomatiseret den proces, hvor den rå polysilicium smeltes og dyrkes til krystaller.

»Før var krystaldyrkning et håndværk, hvor der var mange forskellige variable at tage hensyn til. Det er det stadig nogle steder. Men vi har udviklet nye maskiner, hvor processen er stort set fuldautomatisk. Kernen i det er nogle visionkameraer og computerudstyr, som overvåger processen og som giver feedback. Men af og til kører det ikke som det skal, og så skal der en operatør ind og rette til,« siger Topsils udviklingschef, Leif Jensen. Topsil mærker, at der er mangel på silicium i form af stigende priser, men firmaet har ikke problemer med at skaffe det nødvendige kvantum.

Ud over siliciumkrystaller til solceller fremstiller Topsil også siliciumkrystal til invertere, som anvendes til solceller. Med et stort vækstmarked for solceller er det en naturlig formodning, at Topsil har planer om at udvide kapaciteten. Det vil virksomheden dog ikke svare direkte på, da den slags oplysninger kan påvirke markedet, og Topsil er børsnoteret. Firmaet er netop kommet ud med et negativt kvartalsresultat på 3,7 mio. kr efter skat ud af en omsætning på 25,9 mio. kroner. Regnskabet er presset af høje priser på den rå silicium.

En anden dansk aktør er Gaia Solar med 11 ansatte. Gaia monterer solceller og sælger de færdige moduler til kunder.

»Vi kan godt mærke, at det boomer,« siger direktør Dennis Aarø. Firmaet sælger især meget til Sverige. I Danmark sælger firmaet især custom designs til kunder, der ønsker en helt særlig løsning. Det er ofte virksomheder, som ønsker at markere sig med solcellemoduler monteret på facader. Men Gaia oplever også manglen på forsyninger af solceller.

»I dag kan vi dårligt støve en solcelle op på markedet. Der er ikke nok silicium. Det stopper en masse ting,« siger Dennis Aarø.

Det danske marked for privatkunder er svagt i øjeblikket, da støtteordningen ikke er gunstig. Skatteministeriet har for nogle år siden indvilget i, at privatforbrugeres elmålere får lov at køre baglæns, når solceller producerer overskudsstrøm. Det betyder, at private husstande kan få den fulde forbrugerpris for strøm.

»Men ordningen udløber 1. januar 2006, og før vi har en afklaring af, hvilken støtte der skal gælde, vil der ikke ske noget på det danske marked,« siger Ivan Katic.