/elektronik

Regeringen skærer i universiteternes basisforskning

Universitetsreform

Folketinget vedtog i maj 2003 en ny universitetslov, som betyder, at de 12 universiteter senest 1. januar 2005 skulle have nye bestyrelser med eksternt flertal, og at ledelsen ikke længere skal vælges af de ansatte og studerende, men ansættes.

Af Per Mathiessen, søndag 27. feb 2005 kl. 02:00

Universiteternes basismidler skal beskæres de kommende år, fastslår regeringsgrundlaget. Det viser, at regeringen ikke har tillid til de nye universitetsbestyrelser, mener rektorerne.

For at fremme dansk forskning af høj kvalitet skal flere midler i stedet fordeles i fri konkurrence, hvor institutionerne skal kæmpe om pengene. Men det stækker bestyrelsernes muligheder for at prioritere forskningen, lyder kritikken.

»Det er en fejlslutning fra regeringens side, at den vil skrue ned for basismidler- ne. Det er et udtryk for manglende tillid til de nye bestyrelser, de ansatte ledelser og til selve universitetsreformen,« siger DTU's rektor Lars Pallesen.

Han udtrykker stor forståelse for, at politikerne ikke blot øger bevillingerne i blind til- lid og ser gerne, at der laves evalueringer, så udbyttet af forskningen bliver synligt. Men med universitetsreformens krav om nye professionelle bestyrelser, er der nu en organisation på plads, som er i stand til at kvalitetssikre arbejdet på universiteterne.

»Regeringen burde skrue op for basisbevillingerne for at høste gevinsten af reformen, men undlader i stedet at tage stikkene hjem. Det viser, at man alligevel ikke tror på reformen,« siger han.

Formanden for rektorkollegiet, Linda Nielsen fra Københavns Universitet, fremhæver, at universiteterne får flere opgaver.

»Så kan det ikke nytte, at vi får færre penge. Vi burde tværtimod have flere. Det er jo de eneste midler, som universiteternes bestyrelser selv kan prioritere,« siger hun.

Professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus og formand for Det Frie Forskningsråd Nina Smith advarede på en konference i denne uge mod, at regeringen forrykker balancen mellem den frie forskning – herunder universiteternes basisforskning – og den strategiske forskning. Ved at skære i basismidlerne tvinger regeringen universiteterne til at finde flere eksterne penge.

»Hvis vi kræver ekstern medfinansiering eller strategisk forskning til hovedparten af forskningsmidlerne, så ødelægger vi vækstlaget og dermed muligheden for at lave strategisk forskning om ti år,« sagde hun.

Videnskabsminister Helge Sander (V)afviser kritikken som misforstået.

»Rektorerne vil meget hellere have checken ind ad fordøren. Men nu skal de altså vise, hvad de er værd, før de får pengene,« siger han og understreger, at han har meget stor tillid til både bestyrelserne og reformen.

»Vi vil øge den indbyrdes konkurrence for at sikre, at de bedste universiteter løber med de ekstra penge, der fremover kommer til forskningen,« siger Helge Sander.

Han vil ikke fortælle, hvor meget han regner med at reducere basismidlernes andel.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.