Forbrugerne på Herrens mark med varmepumper
Det er umuligt for forbrugerne at overskue køb af en varmepumpe. Det kan betyde dårlig økonomi og spild af energi for samfundet, advarer Energitjenesten.
Læs også
Der er skruet helt op for salget af varmepumpeanlæg til private forbrugere i Danmark for tiden. Men både Energitjenesten og brancheforeningen Tekniq advarer nu om, at forbrugerne slet ikke kan gennemskue fordele og ulemper ved køb af et varmepumpeanlæg.
Det kan koste forbrugerne ekstra penge og give et unødigt højt energiforbrug til skade for miljøet.
Branchen skønner selv, at der bliver solgt omkring 15.000 varmepumpeanlæg i Danmark om året, og tallet dækker alt fra små varmepumpeanlæg, som blæser varm luft ind i huset, til store og relativt dyre anlæg, som via jordslanger indvinder varme til varmt brugsvand og rumvarme.
Hos Energitjenesten har civilingeniør og rådgiver Jens H. Larsen dagligt forbrugere i røret, som gerne vil investere i en varmepumpe, men som virkelig er i tvivl:
»Forbrugerne kan ikke umiddelbart gennemskue forhandlernes tal og beregninger og har ingen steder, hvor de kan gå hen og se, hvordan varmepumpen virker hen over året i netop deres type bolig. Mange er heller ikke klar over, i hvilke situationer det kan betale sig at skifte til en varmepumpe,« siger han og tilføjer, at han altid fraråder folk at købe de helt billige fabrikater.
Teknisk konsulent Birger Christiansen fra vvs-installatørerens brancheforening Tekniq mener, at dygtig markedsføring fra elselskabernes side har fået sat alt for meget fokus på varmepumperne på bekostning af andre energiformer:
»Det er vores udgangspunkt, at kunderne skal have det energimæssigt og miljømæssigt bedste varmeanlæg til den rigtige pris, og det kan sagtens være andet end en varmepumpe. Men det kan forbrugerne have svært ved at gennemskue; de er virkelig på Herrens mark og risikerer at få et varmepumpeanlæg, som slet ikke lever op til de forventede besparelser,« siger han.
Mange aner eksempelvis slet ikke, at en varmepumpe drives af el, fortæller konsulenten.
Valg af varmepumpe handler både om typen og kvaliteten af selve varmepumpen og om hvilken sammenhæng, den skal fungere i. Altså om huset er stort eller lille, velisoleret eller ej, familiens størrelse og vaner med videre.
På nuværende tidspunkt er varmepumper til private ikke kvalitetsmærket, så det eneste folk kan støtte sig til er en frivillig typegodkendelse - altså en slags positivliste, som Teknologisk Institut (TI) står for.
Instituttet gennemgår dokumentationsmaterialet for varmepumperne og tester dem om nødvendigt.
Hos TI får man oplyst en virkningsgrad, kaldet COP, på varmepumpen. Den angiver forholdet mellem indfødt energi og udvundet varme. Men dette tal angives ved en ganske bestemt ude- og indetemperatur og gælder derfor ikke ved andre temperaturforhold.
Man kan således godt sammenligne COP-tallene for samme type varmepumpe, mens COP på en anden type ikke er målt under de samme forhold og derfor ikke kan sammenlignes.
Ifølge Jens H. Larsen kan mange varmepumper til sommerhuse ikke køre med rumtemperaturer under 15 grader, og hvis sommerhuset holdes på 15 grader hele vinteren, giver det et øget elforbrug. Når anlægget skal dimensioneres, er det desuden vigtigt, at det har effekt nok til også at kunne klare varmtvandsforbruget - ellers giver det også et ekstra elforbrug, og så holder økonomien ikke.
»Selv om varmepumpen laver billig varme set med elvarmeøjne, så kunne det godt være, at det var en mere optimal løsning at isolere sin bolig først og så tilpasse anlægget efter det,« siger Jens H. Larsen og tilføjer, at heller ikke vvs-folkene, som sælger varmepumperne, kan overskue alt det her.
Birger Christiansen fra Tekniq fremhæver, at en regnestykkerne omkring varmepumper ofte tager udgangspunkt i sammenligning med et gammelt oliefyr, hvor alle nye typer anlæg vil være en rigtig god forretning:
»Det er mit indtryk, at varmepumpernes effekt ofte bliver oversolgt og at kunderne derfor bliver skuffede,« siger han.
I Sverige opgiver man en såkaldt årsvirkningsgrad for hvert anlæg ved forskellige situationer, og det ville ifølge Jens H. Larsen være en bedre hjælp til forbrugerne.
Til det siger lederen af Teknologisk Instituts frivillige godkendelsesordning for varmepumper, Claus Schøn Poulsen:
»Det kræver en masse nye afprøvninger, og det har vi ikke penge til på nuværende tidspunkt.«
Han tilføjer, at han også gerne så en tvungen systemgodkendelse og mærkning af alle typer varmepumper, fordi han ellers frygter, at alt for mange dårlige eller forkert dimensionerede anlæg vil skuffe folk og gøre varmepumper ilde set.
Regeringen har i sit oplæg "En visionær dansk energipolitik" foreslået, at der anvendes 30 mio. kr. over to år til en kombination af kampagner, energimærkning og tilskud til effektive varmepumper som erstatning for udtjente oliefyr, men ifølge civilingeniør Mikkel Sørensen, Energistyrelsen, skal ordningen først politisk godkendes og kan nok tidligst komme i gang omkring nytår:
»Opgivelse af en årsvirkningsgrad for anlæggene er helt klart en ting, vi overvejer, fordi det vil kunne hjælpe forbrugerne med at vælge rigtigt. Det er meget svært i dag,« erkender han.
