Elsparefonden går til angreb på varmepumper

Udspil går direkte imod regeringens idé om at erstatte gamle oliefyr med varmepumper

Af Sanne Wittrup,  fredag 18. maj 2007 kl. 04:50

Elsparefonden er ikke begejstret for små varmepumper, selv om de er meget mere effektive end elvarme. Fonden frygter nemlig, at elforbruget til opvarmning vil stige, hvis vi ukritisk anvender varmepumper alt for mange steder. Derfor vil fonden til efteråret gå ud med en række initiativer, som kan vejlede forbrugerne i varmepumpejunglen.

Ifølge en ny strategi fra Elsparefonden skal små varmepumper alene fremmes i nybyggede lavenergihuse og helårsboliger med elvarme uden for kollektive forsyningssystemer samt fritidshuse, hvor man ellers ville bruge elvarme. Og fonden fraråder især brug af de såkaldte luft til luft-varmepumper i helårsboliger, fordi de ikke opvarmer brugsvandet og således efterlader et pænt stort elforbrug til direkte elopvarmning.

Elsparefondens nye udmelding går dermed stik imod regeringens oplæg til en støtteordning for varmepumper. Her skal varmepumper fremmes som erstatning for udtjente oliefyr i helårshuse, og det har Elsparefonden opponeret imod, oplyser sekreta­riatschef Göran Wilke:

Elsparefonden er ikke begejstret for små varmepumper, selv om de er meget mere effektive end elvarme. Fonden frygter nemlig, at elforbruget til opvarmning vil stige, hvis vi ukritisk anvender varmepumper alt for mange steder. Derfor vil fonden til efteråret gå ud med en række initiativer, som kan vejlede forbrugerne i varmepumpejunglen.

»Elsparefonden mener, at man først skal spare ved at isolere og så bagefter se på, hvordan man bedst og mest miljømæssigt forsvarligt forsyner huset med varme. Det er den mest langsigtede måde at sikre mest miljø for pengene på og at undgå varmeinstallationer der på sigt er overdimensionerede,« siger han og tilføjer, at el er den mest forurenende energikilde til opvarmning, uanset om vi taler CO2 eller brændselsforbrug.

Ifølge oplægget vil Elsparefonden nu etablere en mærkningsordning på baggrund af specifikke krav til varmepumperne. Desuden vil fonden ­blåstemple et uafhængigt beregningsprogram til valg af varmepumpesystemer og rådgive om velegnede varmeanlæg. Og endelig vil man gennemføre kontrolmålinger af anlæggene for at sikre, at anlæggene nu også medfører den lovede effektivitet.

»Der er virkelig behov for en ikkekommercielt baseret kampagne omkring varmepumper, så forbrugerne kan få en reel information om fordele og ulemper. Og så synes jeg også, at vi skal finde en anden betegnelse for luft til luft-varmepumperne,« siger han og tilføjer, at de er noget helt andet end en jordvarmebaseret varmepumpe, der forsyner hele huset med varme og varmt brugsvand.

Elsparefonden er ikke begejstret for små varmepumper, selv om de er meget mere effektive end elvarme. Fonden frygter nemlig, at elforbruget til opvarmning vil stige, hvis vi ukritisk anvender varmepumper alt for mange steder. Derfor vil fonden til efteråret gå ud med en række initiativer, som kan vejlede forbrugerne i varmepumpejunglen.

Ifølge en opgørelse fra Teknologisk Institut er 60 pct. af de cirka 15.000 solgte varmepumper luft til luft-anlæg, mens 20 pct. er brugsvands-varmepumper baseret på luftindtag. Blot 15 pct. af varmepumperne henter varmen fra jordvarmeslanger.

Regeringens eget Koordineringsudvalg for energibesparelser skal også på sit næste møde diskutere varmepumpernes rolle i henhold til energibesparelser, oplyser formanden, Leo Bjørnskov.

I Energistyrelsen satser man ifølge civilingeniør Mikkel Sørensen på at udskifte gamle oliekedler, fordi det giver en stor CO2-gevinst, og fordi de gamle oliekedler typisk findes i områder uden for den kollektive forsyning. Desuden er brændselsforbruget i en varmepumpe væsentligt ­lavere end i et oliefyr - selv når man tager brændselsforbruget med i elværkerne.

»Og vi mener ikke, at man risikerer at "glemme" at anbefale folk at isolere deres hus. Tværtimod vil isolering tit give en endnu bedre økonomi i varmepumpeanlægget,« siger Mikkel Sørensen.