Ved havnekajen i centrum af Nykøbing Mors ligger en god håndfuld lyseblå fiske­kuttere og ligner et postkort. De er velholdte, mandskabet er i gang med rengøring og andre praktiske gøremål, der vidner om, at der fortsat er levende aktivitet i det traditionelle fiskeri efter muslinger i Limfjorden og enkelte andre danske farvande.



Men hvad turisten ikke ser, er krisen i erhvervet. På grund af iltsvind og andre faktorer er bestanden af muslinger gået voldsomt tilbage de seneste år. Som en rea­ktion har fiskerne frivilligt skåret i kvoterne, så de sidste år og igen i år kun lander halvdelen af de 100.000 ton muslinger, der ellers årligt bliver skrabet op fra bunden af dansk farvand.



Hvad naturen ikke kan levere, bliver til gengæld i stigende grad produceret i anlæg til opdræt.



»I 2006 blev der produceret 7-800 ton muslinger som opdræt, og vi forventer mindst en fordobling i år. Inden for få år forventer vi at komme op på 5.000 ton fra opdræt,« fortæller Frans Høyer, direktør for Dansk Skaldyrcenter.



Modsat laks og andre fisk, der både opdrættes og vildtfanges, er kvaliteten og prisen betydeligt højere for opdrættede muslinger end for dem, som fiskerne skraber. De opdrættede muslinger er større og mere kødfulde og kan derfor sælges ferske til konsum via fiskehandlere og restauranter til en pris på pt. 11 kr. pr. kg, hvorimod de mindre og uensartede muslinger, som fiskerne skraber, udelukkende går til konserves- og anden industri, som blot betaler 1-1,5 kr. pr. kg.



Muslingefiskerne er også presset af miljøkrav.



»Miljøfolk og miljøprogrammer som EU’s direktiv Natura 2000 og Vandramme­direktivet lægger op til et større pres på fiskeriet fremover. Man må forvente, at der bliver strammere regler for, hvor, hvordan og hvornår der må skrabes muslinger,« siger Frans Høyer.



Problemet er, at de tunge redskaber, som bruges til at skrabe muslingerne løs med, er meget hårde ved havbunden og dermed ødelægger de naturlige forhold for fiskeyngel og bundlevende dyr og planter.

Selv om opdræt er betydeligt mere miljøvenligt og økonomisk attraktivt for opdrætterne, er det mere med frygt end håb, at Frans Høyer ser frem til den dag, hvor opdræt måske har erstattet fiskeriet.



»Lokalt er der bygget et stort erhverv op omkring fiskeriet heroppe, og i modsætning til de indfangede bliver de opdrættede muslinger slet ikke forarbejdet industrielt. Det vil sige, at selv om prisen i første led er betydeligt højere, så giver de opdrættede muslinger slet ikke samme omsætning og værditilvækst i lokalsamfundet,« forklarer han sin holdning.



Sympatien for fiskeriet ændrer dog ikke ved, at en af de største opgaver for Dansk Skaldyrcenter er at udvikle metoder til opdræt i samarbejde med det i dansk sammenhæng blot fem år gamle erhverv.



Såvel vildtfangede som opdrættede muslinger lever udelukkende af de alger, som er i fjorden. Der er altså ikke som ved akvakultur med fisk nogen forurening med næringsstoffer fra foderet.



De opdrættede muslinger er mere kødfulde, fordi de lever på lange net et godt stykke over bunden. Derfor er de ikke nødt til at lukke sig i forsvar mod søstjerner og krabber, som deres bundlevende artsfæller er. Desuden er der færre alger at spise nede på bunden. Kort sagt får de opdrættede muslinger mere mad og mere ro til at spise, og samtidig skal de ikke bruge så meget energi på at opbygge en tyk skal til værn mod fjenderne.

Under krisen i muslingefiskeriet har fiskerne overlevet på et tiltagende fiskeri af østers. Danmark er i den favorable posi­tion, at Limfjorden er et af de få steder i verden, hvor den flade europæiske østers, hos fiskehandlerne kaldet Limfjordsøsters, har overlevet. På de berømte franske østersbanker og de fleste andre steder i verden er denne art blevet udryddet af en parasit, som ikke findes her i landet.



Også på dette felt forskes der intenst i opdræt. Dansk Skaldyrcenter har udviklet et koncept for en komplet produktionscyklus, fra klækning af yngel til levering til opkøberne. Kun et – men meget afgørende – punkt mangler centerets folk at få styr på. Det er at få ynglen til at overleve.



Modsat muslinger er det ikke muligt at indfange østerslarver fra fjorden til opdræt. Her gælder det om have voksne forældredyr, som udgyder deres levende larver i fangenskab, op til flere millioner af gangen.



»Det har vi også styr på. Men problemet er, at en stor del af larverne derpå dør for os. Vi har en mistanke om, at det skyldes en vibrio-bakterie, som vi måske får ind med moderdyret,« forklarer Frans Høyer.



Skaldyrcentrets folk arbejder sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet på at finde årsagen til yngeldøden. Når den gåde er løst, og der er fundet en løsning på problemet, er vejen banet for en stor produktion af den eftertragtede spise, uden skade for miljøet i Limfjorden. u