Fremtiden for dansk landbrug er at dyrke afgrøder til biobrændsel. Sådan har det i nogen tid lydt fra forskere, virksomheder og landbruget selv. Men sats i stedet for på at bruge biomassen til at fremstille råvarer til den kemiske industri. Her er flere penge at tjene på lidt længere sigt, for kemikalierne kan sælges til langt højere pris end bioethanol. 
 
Sådan lyder opfordringen til landbruget, industrien og forskerne fra professor Claus Hviid Christensen, leder af Center for Bæredygtig og Grøn Kemi.

Den kemiske industri er den største industri i verden, og de får i dag langt størstedelen af deres råvarer fra de udskældte og udtømmelige kilder som olie, gas og kul. Derfor er der et stort potentiale i netop den industri, mener Claus Hviid Christensen, der selv arbejder på at udvikle kemikalier fra biomasse.

»Fremtidens kemiske platform er i høj grad baseret på biomasse, og vi kan fremstille de nød­vendige byggeklodser ud fra den platform,« siger han.

Mere præcist refererer han til, at der fra biomasse kan udvindes monosakkarider, som igen kan blive til ethanol og andre molekyler. Fra de forskellige trin kan der dannes de syv byggesten, som den kemiske industri i dag er baseret på. Disse produkter vil ifølge Claus Hviid Christensen have højere værdi end biobrændstoffer.

Opfordringen kom på et møde i Akademiet for de Tekniske Videnskaber, der havde "Biobaseret økonomi i Danmark" som tema. Men professor Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, er ikke umiddelbart enig. Han kan ikke forestille sig, at dansk landbrug i den nærmeste fremtid kan afsætte biomasse til den kemiske industri.

»Jeg kan ikke se på kort sigt, at der opstår en kemisk industri, der har brug for store mængder råstoffer fra landbruget,« siger Niels Kærgård.

Han forsker i de økonomiske aspekter i dansk landbrug, og han mener, at volumen skal være afgørende for den fremtidige satsning inden for afgrødeproduktionen. Det vil sige, at der skal dyrkes tilstrækkeligt store mængder, før det bliver rentabelt for landbruget generelt. Dette lever den kemiske industri ikke op til, men heller ikke eksempelvis planter til medicin har han forventninger til.

»Nogle af de nye planter har karakter af at være nicheproduktion, f.eks. planter til medicin eller krydderier. Det bliver sandsynligvis kun få landmænd, der har en produktion, som er givtig. Flertallet skal dyrke afgrøder primært til fødevarer eller biomasse til energi.«

Niels Kærgård mener, at landbruget hellere skal satse på områder med stor volumen, frem for at tænke for meget på markedsprisen for de enkelte produkter. Markedsprisen for eksempelvis bioenergi og biokemikalier kan ikke alene afgøre, hvad der er rentabelt for den enkelte landmand, primært fordi markedspriserne for kemikalier ikke direkte kan sammenlignes med prisen for bioenergi, vurderer han.

»Områder som fødevarer og energi er i høj grad præget af offentlige reguleringer, så man skal være meget forsigtig med at sige, hvad der samfundsmæssigt er rentabelt ud fra et rent markedsmæssigt perspektiv,« siger Niels Kærgård.

Prisen for bioenergi vil være afhængig af forhold som CO2-kvoter og klimapolitik. CO2-neutral energiproduktion vil formentlig blive støttet, men den eksakte værdi af CO2-kvoter er endnu ikke fast, og den har ifølge Niels Kærgård endnu ikke fundet et naturligt leje.

Desuden er de globale økonomiske perspektiver i dansk landbrug i dag noget mudret af landbrugsstøtte og toldbarrierer, som begunstiger bl.a. danske produkter.

»De forhold er medvirkende til, at det er enormt svært at vurdere, hvad der kan betale sig for den enkelte landmand på lang sigt,« siger han.

Dansk landbrug sælger allerede raps til biodiesel, og det har medført en stigning dels i produktionen af raps og dels i prisen for raps.

Rapsprisen er steget med fra omkring 1,60 kr. pr. kg til 1,90 kr. pr. kg. I dag bliver der dyrket raps på omkring 180.000 hektar, og 70-80 pct. af dette bliver benyttet til biodiesel, fortæller Henrik Høegh, næstformand i Dansk Landbrug.

Efter hans vurdering er det ikke så afgørende, om slutproduktet er bioethanol eller byggesten til den kemiske industri. Henrik Høegh håber blot, de nye anvendelsesmetoder, kan gøre efterspørgslen mere stabil, og i sidste ende gøre landbruget fri for politiske indgreb.

»Vi har allerede set, hvordan brugen af raps til biodiesel har stabiliseret rapspriserne. Hvis stabile priser bliver konsekvensen, så bliver det nemmere for os at slippe for den politiske indblanding,« siger Henrik Høegh.

Foreløbig er næste generation af landbrugsproduktionen dog kun visioner og snak, og ingen konkrete planer.

»Vi har endnu ikke hørt så meget om hvilke­ planter og råvarer, der er behov for. Det kræver,­ at bioteknologerne fortæller os det. Vi ved heller ikke, om det kræver noget forædling eller nye planter. Men det vil kræve noget afprøvning og udvikling, inden vi kan gå fra raps og korn over til en optimal produktion af biomasse. Men i 2010 ved vi meget mere om det,« siger Henrik Høegh.