En gruppe forskere på MIT (Massachucetts Institute of Technology) har hacket sig ind på en kvantekrypteret meddelelse og fået 40 procent af meddelelsen ud - uden at forstyrre signalet.

Kritikere mener dog, at forsøget er uden praktisk betydning. Men alligevel. Forskergruppen fra MIT anbefaler, at man ikke tror blindt på kvantekrypterings-teknologier, skriver Nature.com.

Kvantekryptering går ud på at afsende polariserede fotoner af sted til modtageren. Polariseringen ændres, når den aflæses første gang, og på den måde kan den rette modtager opdage, om en skurk har lyttet med.

Hvis polariseringen er ændret, kan modtageren afbryde kommunikationen efter en testmeddelelse og vælge en anden kommunikationsvej. Derfor anses kvantekryptering-sikkerhed i dag for at være fuldstændig ubrydelig.

Det modbeviste gruppen på MIT, som blev ledet af fysiker Jeffrey Shapiro, ved at udnytte det kvantemekanisk fænomen entanglement (sammenvikling). Det opstår ved meget lave temperaturer og lænker forskellige partikelegenskaber sammen.

I dette tilfælde blev fotonernes polarisation lænket sammen med deres moment. Det gav mulighed for at aflæse momentet, og derved kunne forskerne slutte sig til fotonens polarisation - uden at påvirke den.

Imidlertid var metoden ikke fejlfri. Ifølge en af forskningsrapportens forfattere, Franco Wong, kan entanglement-tilstanden somme tider forstyrre polarisationen alligevel. Det var derfor, holdet kun kunne få cirka 40 procent af informationen ud af meddelelsen - uden at røbe aflytningen i form af en øget fejlrate.

Forskningsresultatet blev offentliggjort i det videnskabelige magasin Physical Review A.

Storbanker, regeringer og andre brugere af kvantekryptering skal ikke blive nervøse endnu, mener kryptografen Hoi-Kwong Lo fra University of Toronto i Canada.

Entanglement-metoden ødelægger nemlig fotonen, så detektoren skal både aflæse momentet og polarisationen. Derpå skal den videresende moment-informationen til snushanen og polarisationen til den rette meddelelsesmodtager. Det betyder, at begge personer skal bruge samme detektor og dermed opholde sig i samme rum, og så bliver snushanen jo nok afsløret, mener han.

Hvis man skal aflytte et kvantekrypteret netværk et eller andet sted langs ruten, skal man først opfinde et apparat, der kan måle på fotonen og derpå sende den videre. Teoretisk muligt, mener Hoi-Kwong Lo, men endnu ikke noget, han har hørt om i praksis.

Forsøget var altså kun en simulation af et hacking-indbrud.

Det erkender Shapiro og Wong. De siger også, at kvantekryptering kan beskyttes mod denne type aflytning, hvis man tænker sig om. For eksempel kan man gøre krypteringsnøglen meget længere, så der skal flere polariserede fotoner til. Det vil gøre det langt vanskeligere at gendanne meddelelsen ud fra stumper af den.

Deres hensigt med forsøget var imidlertid kun at gøre opmærksom på, at ingen hemmeligheder er fuldstændigt sikre.