Klimadebat: Fakta og korrelationer
Klimadebat: Fakta og korrelationer
Interessegruppe for Gasanalyse havde i sidste uge samlet danske klimaforskere til at belyse problemstillingen om den globale opvarmning – "baseret på facts", som der stod i indbydelsen. Fakta blev præsenteret, men det betød ikke, at der var enighed hverken blandt foredragsholderne eller tilhørerne i auditoriet. Lidt brutalt kan man skære diskussionen og uenigheden ned til to spørgsmål:
Hvad er årsag, hvad er virkning? Hvilken værdi skal man tillægge korrelationer mellem forskellige parametre?
Problemstillingen er derved ikke anderledes end inden for så mange andre videnskabsområder, men når klimaforskningen fylder så meget i den offentlige debat, er det naturligvis, fordi den har afgørende indflydelse på store økonomiske prioriteringer og måden, vi indretter vores samfund på.
Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet lagde for med at berette, hvad iskerneboringerne viser om fortidens klima. Kort fortalt er hovedkonklusionen, at klimaet varierer og altid har gjort det. Jorden skal derfor nok som system overleve klimaændringer i fremtiden, både naturlige og menneskeskabte. »Men vi mennesker kan ikke være ligeglade, for vi er blevet så mange,« sagde hun.
Iskernerne fortæller også, at der under sidste mellemistid for ca. 120.000 år siden var mindst fem grader varmere på Grønland, uden at indlandsisen af den grund var helt bortsmeltet. Og de viser en klar korrelation mellem CO2 og temperatur. De sidste mange hundrede tusinde år har koncentrationen af CO2 i atmosfæren været omkring 180 ppm under istider og ca. 280 ppm i mellemistider. Generelt viser analysen, at stigningen i CO2-indhold følger tidsmæssigt efter en stigning i temperaturen. Men på intet tidspunkt har de naturlige variationer bragt CO2-koncentrationen op på de 380 ppm, vi har i dag.
Dorthe Dahl-Jensen var dog forsigtig med at fastslå, hvad der er årsag og virkning, som jo kan gå begge veje, som det er velkendt fra alle systemer med positiv feedback. En opvarmning af kloden vil give anledning til en afgasning af CO2 fra havet til atmosfæren, og samtidig har CO2 den molekylære egenskab, at indstrålingen fra Solen holdes tilbage i atmosfæren, og temperaturen derved stiger.
Interessegruppe for Gasanalyse havde i sidste uge samlet danske klimaforskere til at belyse problemstillingen om den globale opvarmning – "baseret på facts", som der stod i indbydelsen. Fakta blev præsenteret, men det betød ikke, at der var enighed hverken blandt foredragsholderne eller tilhørerne i auditoriet. Lidt brutalt kan man skære diskussionen og uenigheden ned til to spørgsmål:
Henrik Svensmark fra Danmarks Rumcenter, DTU fortalte om, hvordan kosmisk stråling kan påvirke klimaet via strålingens indflydelse på dannelse af de kondensationskerner, der giver anledning til skyer. Indtil sidste år var denne forskning baseret på korrelationer mellem de relevante størrelser, men nu har Svensmarks gruppe vist, at strålingen kan danne små mikroskopiske partikler, som kan vokse til de kondensationskerner, der giver anledning til dannelse af skyer.
»Jeg tror ikke på en forståelse af klimaet, uden at skyerne er med på en ordentlig måde,« var Svensmarks synspunkt.
Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut medgav, at skydannelse er de nuværende klimamodellers svage punkt. Men på et punkt er han dog helt uenig med Henrik Svensmark. Der mangler nemlig ikke kondensationskerner til dannelse af skyer. »Og så betyder det intet fra eller til, om den kosmiske stråling muligvis giver anledning til flere kondensationskerner,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Kan man så ikke blot putte Svensmarks teori ind i klimamodellerne, og en gang for alle få afgjort om hans teori for skydannelse baseret på den kosmiske stråling kan forklare den globale opvarmning?
»Nej. Det vil de store klimaforskningscentre ikke, for det er ikke politisk korrekt,« siger Henrik Svensmark. »Nej, for skulle en sådan analyse vise, at den kosmiske stråling ingen betydning har, vil kritikerne stadig hævde, at det er fordi, skymodellerne er for dårlige. Og så vil det alligevel ikke føre til en afklaring,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Der er stadig nogle fakta, vi savner.
