I de kommende år vil metroen få cirka 25 procent færre passagerer end hidtil forudset, viser nye passagerprognoser. Oprindeligt forudsagde Ørestadsselskabet, at metroens etape 1, 2 og 3 i 2015 ville få 89 mio. passagerer. Det tal var med til at overbevise politikerne om, at en metro var det bedste valg til forbedret infrastruktur.

Tallet blev i metroens budget revideret til 79 millioner. Men ifølge Transportministeriets nye beregninger når passagertallet kun op på 67,5 mio. passagerer i 2015 - en afvigelse på ca. 25 pct. i forhold til det oprindelige passagertal og et fald på 14,6 pct. i forhold til budgettet.

Den besked fik trafikordførerne bag metroforliget, da transportminister Flemming Hansen (K) sidste torsdag lagde metroens nye trafikprognoser frem. De nye passagertal stammer fra en revideret trafikmodel med et moderniseret datagrundlag fra 2004.

Hvad passagerafvigelsen betyder i kroner og øre, har ministeren ikke noget svar på endnu, men pengene skal skaffes i løbet af få uger, da åbningsbalancen skal fremgå af loven om den næste etape, metrocityringen, som politikerne ventes at vedtage inden 2. juni.

»Jeg tror, der kommer til at mangle 1-1,5 mia. kr. i det samlede metrobudget. Det er meget i en åbningsbalance, for pengene skal jo skaffes,« siger den radikale trafikordfører, Martin Lidegaard.

For at imødegå værdiforringelsen har politikerne gennemtrumfet, at ministeriet nu gør alvor af at udarbejde en helhedsplan for hovedstadens trafik og derefter kommer med en plan for busfødelinjer til metroen.

Både Martin Lidegaard og SF's Poul Henrik Hedeboe er bekymret for konsekvenserne for Københavns og specielt Frederiksbergs økonomi:

»Før vedtagelsen bliver vi nødt til at diskutere, om man kommer til at presse kom¬munerne for hårdt, så staten burde løfte en større del af finansieringen - alt efter hvad der kan komme af overraskelser,« siger Poul Henrik Hedeboe.

Eftersom staten allerede ejer 41,7 pct. af metroselskabet forekommer det imidlertid ikke særlig sandsynligt.

Ifølge Transportministe¬riet har Ørestadsselskabets bestyrelse fået til opgave at skitsere for politikerne, hvordan de økonomiske konsekvenser for metroen skal håndteres.

»Budget- og regnskabsmæssigt bliver metro og metrocityring holdt adskilt. Principielt vil man kunne bruge af selskabets egenkapital som en slags buffer, men kun indtil regningen skal betales. Når cityringen er færdig og kører, smelter det hele selvfølgelig sammen,« forklarer Martin Lidegaard om den indviklede selskabskonstruktion.

Under alle omstændigheder er Poul Henrik Hedeboe og Martin Lidegaard, ligesom resten af ordførerne fra metroforligspartierne, indstillet på at vedtage den nye lov, som giver grønt lys for at anlægge en 15 mia. kr. dyr metrocityring.