Det kræver politisk opbakning at få danskerne til at bruge penge på lavenergi frem for samtalekøkkener. Og der er lang vej, hvis regeringens ambitiøse mål skal være nået i 2025

I vores nabolande står der 6.000 af de ekstremt energibesparende "passivhuse". Men i Danmark er der foreløbigt kun rejst én bygning med otte lejligheder, der holder energiforbruget til rumopvarmning under 15 kWt/m2 per år.

Ekstraomkostningerne for at bygge et passivhus både i Danmark og udlandet er fem-ti procent af anlægssummen.

Men i vores nabolande har myndighederne lavet støtteordninger, der understøtter lavenergibyggeri, forklarer professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitets institut for Byggeri og Anlæg.

»I andre lande har man lavet kampagner for at få folk til at bygge energieffektivt, og det har virket. Hvis man vil have danske boligejere til at sætte gang i renoveringer og lavenergibyggeri, så kræver det særlige incitamenter.«

Per Heiselberg er formand for styregruppen i Erhvervsnetværk Passivhus Danmark. Netværket, som tæller virksomheder, bygherrer og forskningsinstitutioner, foreslår blandt andet, økonomiske belønninger til husejere som en metode til at drive energiforbruget i huse ned.

»Man kunne eksempelvis kopiere principperne i afgiftssystemet for biler til boligbeskatningen, sådan at man skulle betale mindre i ejendomsskat, hvis man havde en energieffektiv bolig,« siger han

Netværker foreslår også, at man kopierer den tyske model, hvor passivhuskøbere kan få billigere lån.

Det kræver politisk opbakning at få danskerne til at bruge penge på lavenergi frem for samtalekøkkener. Og der er lang vej, hvis regeringens ambitiøse mål skal være nået i 2025

I Dansk Byggeri mener direktør Michael S. Nielsen, at både lånetilskud og skatteomlægninger er politisk urealistiske, fordi regeringen satser på markedsorienterede løsninger og skatteomlægninger åbner op for fordelingspolitiske spørgsmål, som let kan ende i politiske slagsmål.

I stedet fremhæver han et andet af netværkets forslag: Hidtil har kommunerne kun kunnet tinglyse energikrav til nybyggeri på byggegrunde, som kommunen selv ejer. Men fremover skal kommunerne have lov til at stille energikrav til nybyggeri i lokalplanerne generelt.

»Det ville for alvor sætte gang i området, for vi kan se, at mange kommunalpolitikere er interesserede i energipolitik,« siger Michael S. Nielsen og henviser til kommuner som Køge og Stenløse, som nu er en del af Egedal Kommune, der har lavet lavenergibydele.

Det kræver politisk opbakning at få danskerne til at bruge penge på lavenergi frem for samtalekøkkener. Og der er lang vej, hvis regeringens ambitiøse mål skal være nået i 2025

Energibesparelser i nybyggeri løser dog kun en lille del af problemerne med at nå de danske klimamålsætninger. Den største forbedring af energiforbruget kan hentes ved at energirenovere de eksisterende bygninger, der i gennemsnit bruger næsten dobbelt så meget energi til opvarmning som nye huse.

Men det er ikke mange friværdikroner, der er blevet investeret i at efterisolere og skifte til lavenergiruder.

»Der skal en holdningsændring til for at gøre det trendy at bo i en lavenergibolig. Og så skal det være tydeligt for boligejerne, at alene det, de skifter deres vinduer ud, kan gøre en forskel på varmeregningen,« konstaterer Michael S. Nielsen.

Derfor foreslår Dansk Byggeri at udvide energimærkningsordningen til en obligatorisk synsordning, så alle bygninger skal energisynes med jævne mellemrum, og ejerne skal have forslag til, hvilke energirenoveringer, der kan betale sig.

»Det er energirenoveringer der er det største problem. Vi skal igennem den samme øvelse, som vi var i 70'erne, men denne gang er det ikke nok at sætte termoruder i vinduerne. Det er næsten totalrenoveringer, vi taler om. Derfor skal man gøre noget alvorligt,« opfordrer Per Heiselberg.