Den skærende kontrast mellem delfinens glatte og uforstyrrede overflade og en sejlbåd begroet med alger og rurer var ledetråden for de to mikrobiologer Knud Allermann og Ib Schneider. Så i 1999 etablerede de BioLocus. Virksomheden har nu udviklet en bundmaling, der overordnet er baseret på det princip, man ser hos delfinerne.
Delfiner udskiller et tyndt lag slim gennem huden, og i slimen findes en række enzymer, der netop forhindrer, at forskellige organismer kan sætte sig fast. Enzymerne virker ved at nedbryde store molekyler til mindre molekyler.
Det princip efterligner BioLocus nu i en bundmaling, der er tilsat enzymer, som nedbryder den "lim", alger og rurer udskiller for at hænge fast på båden.

»Vi forstyrrer så at sige den proces, organismerne gennemgår, når de sætter sig fast på skibet. Men vi slår ikke organismerne ihjel,« siger Knud Allermann, der er administrerende direktør i BioLocus.

Ideen er i sig selv ikke ny, fortæller Knud Allermann. Den opstod tilbage i firserne. Men det store fokus på bundmaling og vandmiljø har betydet, at markedsudsigterne pludselig er blevet meget lyse.

»Der er virkelig et stort potentiale på området. Miljømyndighederne vil meget gerne kvitte de giftige malinger, der bliver brugt i dag. Så miljøkravene har betydet, at nogle af de andre, konkurrerende produkter nu bliver tvunget af markedet,« siger han.

Bundmalingerne har i længere tid været i myndighedernes søgelys, efter man opdagede, at det gængse middel til at holde skibsbunden fri for begroning, TBT (tributhyltin) bliver akkumuleret i havdyrene. Konsekvenserne var, at for eksempel snegle blev hormonforstyrrede og skiftede køn, mens store dyr som delfiner, marsvin og havoddere fik svækket immunsystemet og døde af infektionssygdomme. TBT er derfor blevet forbudt. Siden har særligt kobberholdige malinger overtaget markedet.

Men de store mængder kobber er heller ikke ønskværdige i havet, fortæller Knud Allermann.

»Brugen af kobberholdig bundmaling bliver nu vurderet i EU. Og hvis der er et alternativ som vores på markedet, bliver det nok lettere at forbyde det kobberholdige produkt,« siger Knud Allermann.

Herhjemme og i Sverige er myndighederne gået foran med begrænsninger. I 2003 indførte miljøministeren restriktioner på brugen af disse malinger - foreløbig for skibe under 25 meter. I Sverige har myndighederne fuldstændig forbudt bundmaling med kobber på lystbåde, der sejler på østkysten.

»Miljøministeren ville gerne helt forbyde kobbermalingen sidste år. Men der var på det tidspunkt ingen alternativer, så sejlerne protesterede. Nu har vi så et alternativ, og vi vil derfor gå hårdt til ministeren og opfordre hende til at forbyde kobbermalingen,« siger Knud Allermann.

Alger og rurer på båden er ikke blot et forfængelighedsspørgsmål for sejlerne. Begroningen betyder, at man sejler langsommere, bruger mere brændstof og at båden bliver sværere at manøvrere.

Det er således et sikkerheds og økonomisk problem for både lystsejlerne og industrien. Skibsfarts-industrien har, ifølge Knud Allermann, gjort problemet op i kroner og øre og konstateret, at hvis ikke bådene kan behandles med et middel, der forhindrer begroningen, vil det årligt koste omkring 7,5 milliarder kroner for industrien alene i EU. På verdensplan er prisen omkring 44 milliarder.

Miljøkonsulent i Dansk Sejlunion, Jesper Højenvang kender godt BioLocus' bundmaling.

»Den teknologi de arbejder med i BioLocus er meget spændende og rigtig,« siger Jesper Højenvang.

Dansk Sejlunion har gennem længere tid arbejdet sammen med BioLocus og afprøvet forskellige prototyper. De har ikke alle været lige effektive, men det er gået fremad, fortæller Jesper Højenvang.

»Spørgsmålet for os er, om malingen har tilstrækkelig effekt til at begrænse begroningen. Men de sidste typer vi har set, er absolut blevet væsentlig bedre end de tidligere,« siger han.