Svaler hverken ryger, drikker eller bliver stressede. Derfor er de modsat mennesker gode indikatorer på de følgevirkninger på naturen og omgivelserne, som uheldet i Tjernbobyl medførte.

Under katastrofen blev store arealer i det nordøstlige Europa forurenet af radioaktive skyer, og forskerne har siden diskuteret, hvor store påvirkninger uheldet reelt havde på mennesker, dyr og natur.

Derfor har forskere fra fire europæiske og amerikanske universiteter, herunder danske Anders Møller fra Université Pierre et Marie Curie i Paris, siden 1992 undersøgt landsvaler, hirundo rustica, for genetiske påvirkninger, morfologiske abnormaliteter, i de bestrålede områder omkring Tjernobyl. De har sammenlignet deres resultater med andre ikke-ramte områder.

Ifølge Politiken viser undersøgelserne, at over 13 procent af svalerne fra Tjernobyl-området er delvist albinoer, hvor tallet for ikke-bestrålede egne er fire procent. De misdannede fugle har fire gange lavere chance for at overleve, og deres reproduktionsevner var reduceret med 50 procent.

Ifølge undersøgelses abstract dokumentere undersøgelserne et link mellem radioaktiv bestråling og dyrepopulationen, der af gode grunde ikke kan skyldes fattigdom og stress. Tværtimod er den forsigtige hypotese, at de genetiske abnormaliter i mennesker i området også skyldes radioaktiv stråling.

I marts kunne de samme forskere i New Scientist fortælle, at musvitter og broget fluesnapper af ukendte årsager fravalgte radioaktive reder sammenlignet med kunstige reder opsat af forskerne. Begge arter valgte konsekvent reder med lav radioaktivitet.