Endnu et overskredet budget
Selv om Citytunnelen p.t. ligner en succes, så er projektets historie endnu et drama i den lange række om bristede forudsætninger, tidsplaner, der ikke holdt og overskredne budgetter.
Den oprindelige tidsplan sagde 2005 – i dag hedder det 2011. Og budgettet er vokset fra 4,9 til 9,5 mia. kr.
Det har undervejs givet seriøse slagsmål om finansieringen. De endte i at den svenske stats baneselskab, Banverket, overtog samtlige aktier i det konsortium, der havde projekteret banen. Citytunnelkonsortiet blev opløst og den 40 mand store projektorganisation flyttet ind under Banverket. Det blev enden på den ballade, der gennem et helt år udløste voldsomt gennemtræk i chefgruppen, og som kulminerede med, at adm. direktør, Kjeld Boye-Møller, gik af. [[Signatur light]bim]






