I februar 2006 udsendte en af verdens største elektronikproducenter Samsung en pressemeddelelse til hele verden om sin nye vaskemaskine, Silver Wash.

I pressemeddelelsen annoncerer Samsung, at man nu er klar med et helt nyt og revolutio produkt, der vil bringe virksomhedens prisvindende produktserie ind i det nye årtusind.

Den nye vaskemaskine kan ikke alene vaske med koldt vand og derved spare energi - den kan også ved hjælp af sølvioner i vask og skylleprogrammer dræbe 99,9 procent af alle testede bakterier for at desinficere tøjet.

Vaskemaskinen udsender over en million milliarder sølvioner i vandet, når den vasker,og maskinen har ifølge Samsung selv en "uovertruffen evne til at dræbe mikrober".

For den pertentlige husmoder lyder det måske som en drøm.

Men for overlæge og docent i klinisk bakte Åsa Melhus på sygehuset i Uppsala i Sverige lyder det som det værste mareridt.

Åsa Melhus har forsket i antibiotikaresistens i 15 år og har sammen med sin forskningsgruppe i den senere tid især koncentreret sig om at teste sølvpartikler og deres evne til at skabe krydsresistens med antibiotika på det eneste nordiske laboratorium, der beskæftiger sig med området.

Forskningsgruppen har i reagensglasforsøg udsat forskellige bakteriestammer for den samme type sølvpartikler, som anvendes i de mange såkaldte antibakterielle produkter på markedet. Sølvet kan imidlertid gøre bakte resistente over for antibiotika.

Men antibiotikaresistensen er ikke alene konstateret i laboratoriet. Andre studier har påvist salmonellabakterier, fuglebakterier og mundhulebakterier, der er resistente pga. sølv.

Åsa Melhus og en kollega, docent i miljøanalyse Lars D. Hylander, der arbejder med sølvs påvirkning af miljøet, har derfor sat en større debat i gang i Sverige om det smarte i at bruge sølvpartikler i helt almindelige hverdagsprodukter som eksempelvis Samsungs vaskemaskine.

»Der lanceres i denne tid en lang række produkter, der reklamerer med, at de bruger sølv, fordi det har en bakteriedræbende effekt. Det skyldes, at producenterne spiller på en generel forskrækkelse over for bakterier hos forbrugerne. Men det er en stor løgn at bilde folk ind, at alle bakterier er farlige og skal slås ihjel. Vi kan ikke leve uden bakterier, og de er bestemt ikke nødvendigvis farlige for os. Bl.a. producerer de vitaminer, som vi har brug for og beskytter os,« siger Åsa Melhus.

I februar 2006 udsendte en af verdens største elektronikproducenter Samsung en pressemeddelelse til hele verden om sin nye vaskemaskine, Silver Wash.

Man har længe vidst, at sølvpartikler kan være meget giftige for vandlevende organismer og fisk, hvilket også danske DMU oplyser på sin hjemmeside.
Men nu tyder resultater fra Universitetet i Uppsala og internationale forskningsresultater på, at den udbredte brug af sølv i daglig også på længere sigt kan medvirke til at gøre bakterier resistente over for antibiotika.

Det har ført til, at len over hele Sverige over for de offentlige indkøbere har indført restriktioner på indkøb af produkter med sølvpartikler i.

»Vi kan bruge bandager med sølvpartikler til akutte behandlinger af eksempelvis brandsår, som der let går infektioner i. Men eksempelvis Samsungs vaskemaskine og andre produkter, der efter vores mening helt unødigt indeholder sølvpartikler, vil vi ikke have, at man køber,« siger miljøchef ved Stockholm lens landsting, Åke Wennmalm.

Desuden har svenske Apoteket, der ejer og driver alle apoteker i Sverige, besluttet at stoppe al salg af plastre med sølvpartikler, der sælges af Hansaplast under Beiersdorf A/S i lyset af debatten. Plastrene fås også i Danmark.

Også Svensk Vatten, den svenske pendant til Foreningen af Vandværker i Danmark har sagt, at man ikke vil have vaskemaskinen i , fordi sølv, ifølge miljøsagkyndige i Stockholm Vatten, Anders Finnson, ødelægger denitrifikationsprocessen, ligesom sølvioner er mere giftige end kviksølv for vandlevende bakterier.

På den anden side af Atlanten i USA har debatten om produkter med sølvpartikler også ået konsekvenser.

Således har Environmental Protection Agency, EPA, der svarer til Miljøstyrelsen herhjemme, besluttet at kræve miljømæssige sikkerhedsgarantier fra alle producenter af produkter med sølvnanopartikler i. Det skete, efter at EPA i november sidste år besluttede at klassificere Samsungs vaskemaskine som et pesticid, der slog bakterier ihjel og derfor skulle reguleres med loven om insekt-, svampe- og skadedyrsdræbende midler.

I februar 2006 udsendte en af verdens største elektronikproducenter Samsung en pressemeddelelse til hele verden om sin nye vaskemaskine, Silver Wash.

Herhjemme har Samsungs vaskemaskine ikke ført til nogen debat, ligesom den udbredte brug af sølv heller ikke diskuteres. Men de danske mikrobiologer, som Ingeniøren har talt med, er enige med deres svenske kollegaer i, at der kan være et problem, som man bør se på.

»Det ligner den problemstilling, man tidligere har haft om triclosan i almindelig tandpasta (et bakteriedræbende stof, der anklages for at skabe krydsresistens mod antibiotika, red.). Det er fornuftigt at bruge triclosan, når man har infektioner i munden, men ellers skal man ikke gøre det. Tilsvarende er sølv aldeles glimrende til for eksempel brandsårsbehandling, men man skal ikke bruge det til alt muligt andet. Kun der hvor det er nødvendigt, og man ikke har andre muligheder,« siger professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet, Niels Høiby.

Han er overrasket over, at der findes så mange produkter på det danske marked.

»Det lyder fuldstændig idiotisk. For det første tror jeg ikke på, at brugen af sølv i disse produkter har nogen reel målbar effekt, og for det andet er der resistensproblemet, fordi der kan skabes krydsresistens. Jeg har meget svært ved at se formålet med disse produkter til andet end særlig medicinsk brug,« siger Niels Høiby.

Det undrer ham dog ikke, at danske myndigheder endnu ikke har gjort noget, fordi problemstillingen er forholdsvis ny.

»Nogle skal jo opdage det og være foran og fortælle det til os andre. Så må vi reagere efterfølgende,« siger Niels Høiby.

I februar 2006 udsendte en af verdens største elektronikproducenter Samsung en pressemeddelelse til hele verden om sin nye vaskemaskine, Silver Wash.

Specialkonsulent i human risikovurdering i Miljøstyrelsen, Poul Bo Larsen, siger, at man i styrelsen ikke har undersøgt, hvor mange produkter på det danske marked der indeholder sølvpartikler.

»Men vi er netop ved at færdiggøre en rapport, der kortlægger forekomsten af forskellige former for nanopartikler i forbrugerprodukter, hvilket forhåbentligt også giver os et bedre overblik over anvendelsen af sølvpartikler,« siger han.

Pressemedarbejder i Miljø og Fiskeri i Europa-Kommission, Lone Mikkelsen, oplyser, at sølv er blevet indsendt af Sverige til vurdering 1. juli 2007 under EU's biociddirektiv.

Sverige skulle allerede være i kontakt med den arbejdsgruppe, der på vegne af adskillige virksomheder vil indlevere et emneregister for sølv og en række sølvfrigørende komponenter, der skal bruges til at desinficere med. Vurderingen forventes at tage to år, og hvis sølv godkendes som biocid, vil brugen af sølv i bl.a. vaskemaskiner skulle godkendes inden for fire år efter, at vurderingen er færdig, oplyser Miljøstyrelsen.

Ifølge en rapport fra fem EU-landes Teknologiråd, heriblandt Danmarks, er udvikling og forskning i antibiotika en langvarig, dyr og vanskelig proces, som de fleste store medicinalproducenter ikke længere finder profitabel og derfor trækker sig ud af.

Antibiotikaresistensens hastige fremadskriden er ved at overhale forskernes anstrengelser for at finde nye medikamenter - måske findes der ikke flere former for medikamenter, hedder det bl.a. i rapporten.