Leder: Præstestyret

Af Arne R. Steinmark,  fredag 16. mar 2007 kl. 04:50

Mens stadig flere spirituelle og moralske spørgsmål fylder medierne, uddannes der relativt færre inden for teknologi og naturvidenskab i Danmark. En klerikal meningsoffensiv forfører og fascinerer i en grad, så andre dagsordner lever i skygge. For hver dag der går, sakker vi derfor bagud på den globale skueplads. Ser man på hvor mange procent af en årgang, der gennemfører en uddannelse som ingeniør, cand.scient. eller lignende, så bliver det stadig færre og færre.

I Asien går det stik modsat. Her uddanner en stadig større andel af de unge sig til tekniske eller naturvidenskabelige forskere. Tag Kina­ med 350.000 ingeniører om året eller tag Indien, hvor tallet er 215.000. Udviklingen vil betyde, at ikke kun produktion, men også højt specialiseret forskning, vil rykke til Asien i et stadig højere tempo.

Hvis Danmark skal hamle op med denne udvikling, er det afgørende, at antallet af unge, der bliver sluset helt gennem uddannelserne, stiger. Kun herved opnår vi den kritiske masse, som er altafgørende, hvis vi vil skabe de elitære forskningsmiljøer, som er vores eneste reelle modsvar til masseproduktionen af ingeniører og naturvidenskabsfolk i Asien.

Den generelle problemstilling - at der skal gøres mere for at gøre naturvidenskab og teknologi interessant - er erkendt. Fokus på ny viden og teknologi har vel aldrig været større i tv, i betalingsaviser og i kampagner og initiativer, der har til formål at få de unge til at føle sig som helte og heltinder, hvis de vælger de hårde fag til. De mange gode intentioner til trods synes resultatet stadig ikke for at manifestere sig. Der mangler noget. Men hvad?

Vi kan begynde med manglen på Den Gode Lærer. Læreren som kan fascinere den unge og nære engagementets spæde flamme i en begejstringens bål. Det er et job for ildsjæle, som vi aldrig kan få nok af, men hvis betydning for næste generation næppe kan overvurderes. For en begavet refleksion over det udviklende i forholdet mellem den flittige studerende og den krævende lærermester, skal henvises til fysikeren og musikeren Peter Bastians forhold til sin "sensei", den rumænske dirigent Sergiu Celibidache.

Herhjemme skal du være en del af opmærksomhedskulturen for at være cool - du skal være kendt eller bare på. Anledningen er ­ligegyldig. Og er baggrunden vigtig, er der næsten sikker gevinst, hvis du er præst. Præsterne har indtaget førerrollen i opinions­dannelsen, og har vel ikke fyldt mere i det offentlige rum siden landet var katolsk. Vi kan oftere se præster diskutere litteratur, trafik og miljø, men sjældent ingeniører som renæssancemennesker.

Det er sikkert et tilfælde, at Undervisningsministeren i øjeblikket også er kirkens minister. Men på forunderlig vis symboliserer denne forbindelse også naturfagenes forbandelse. Måske kunne værdikampen komme i balance, hvis videnskabsministeren indtager kulturministeriet.