Strøm på tilbud fra time til time vil gøre­ fobrugernes regning mindre og reducere­ inve­steringerne i kraftværker og transmis­sionsledninger. Det såkaldte "prisfølsomme elforbrug" vil samtidig gøre elregningen mere retfærdig og korrekt end i dag.

Sådan er det allerede i dag for store elkunder med et årligt forbrug på over 100.000 kWh. De dækker godt halvdelen af det danske elforbrug, og for dem varierer elprisen fra time til time.

Set fra leverandørernes side topper elbelastningen på en typisk hverdag ved otte-ni-tiden om morgenen, hvor industri og arbejdspladser for alvor vågner. Igen kl. 17-18 topper elbelastningen, hvor "aftenkogespidsen" indtræffer. Senere slukkes lyset og befolkningen går til ro, og så falder elbelastningen til næsten halvdelen af maksimumniveauet i dagtimerne.

Elprisen afhænger af dette forbrugsmønster, idet forskellige produktionsanlæg skal startes op og lukke ned. Hvis elforbruget kan flyttes fra de dyre spidsbelastningsperioder om dagen til de billigere lavlastperioder om natten, kan både forbrugere og elselskaber reducere deres omkostninger.

Prisen på el kendes allerede i dag time for time på det fri elmarked Nord Pool. Udbud og efterspørgsel er imidlertid baseret på prognoser, og den faktiske produktion og forbruget vil derfor afvige. Energinet.dk, der er systemansvarlig, sikrer stabiliteten i elsystemet vha. såkaldt regulerkraft, og betaler elproducenterne for at have tilstrækkelige reserver kørende, så der sekund for sekund skabes den nødvendige balance mellem forbrug og produktion.

Med regeringens seneste energiudspil lægges op til endnu mere vindkraft i elsystemet, hvilket betyder mere uplanlagt vindenergi, som så stiller yderligere krav om fleksibilitet i form af øget reservekapacitet eller som alternativ et fleksibelt elforbrug.

På forbrugssiden har mange af vore energikrævende husholdningsapparater, f.eks. vaskemaskiner og bageovne, i dag mulighed for at udskyde starten med flere timer, så man f.eks. kan tænde for vaskemaskinen inden man går i seng og bede om at vasken først starter kl. 02, hvor strømmen måske er billigst.

Men vi bruger ikke disse muligheder, da der i dag ikke er et økonomisk incitament; den almindelige husholdningsforbruger betaler den samme elpris døgnet rundt, ligesom de eksisterende elmålere ikke er i stand til at afregne på timebasis. Elselskaberne skal altså sætte nye elmålere op, der som et minimum kan afregne på timebasis, hvis det fleksible forbrug skal blive til noget. Det italienske elselskab, Enel, oplyser, at prisen for deres målerudskiftning har været godt 500 kr. pr. måler, alt incl.

Engrospriserne på el findes på Nord Pools hjemmeside. For de fleste af døgnets timer ligger den på 25 øre/kWh, dog med udsving ned til 10 øre/kWh i en sen nattetime og priser på over 100 øre/kWh i formiddagstimerne og sidst på eftermiddagen. Prisen kan i særlige situationer gå enten mod 0 øre/kWh og i et enkelt tilfælde har den nået op på 13 kr./kWh. For de almindelige husholdningsforbrugere lægger skatte- og afgiftsministeren en ordentlig "slat" oveni! Omkostningerne til reservekapacitet samt tab, drift og vedligeholdelse af nettene m.v. udgør omkring 40 procent af selve elprisen (før afgifter), og tillægges i dag elprisen som et fast beløb.

Hos elleverandørerne puljes de mindre elforbrugere i dag i en "klub" i det elselskab, de har valgt at handle med. Ud fra det faktiske elforbrug og storforbrugernes elforbrug beregnes en profil for afregning af "klubben", hvilket indgår i den gennemsnitlige kWh-pris, der kan aflæses på almindelige husholdningsforbrugeres elregning. En sådan skabelonafregning er næppe retfærdig, og undersøgelser har da også vist, at f.eks. elvarmeforbrugere favoriseres i forhold til andre forbrugere.

Sidst i 1980'erne og i første halvdel af 1990'erne blev der sat en række forsøg i gang for at få elforbrugerne til at reagere på prisen. Det mislykkedes dengang, da såvel den samfundsøkonomiske som den brugerøkonomiske gevinst var for lille i forhold til omkostningerne.

Med en velfungerende elmarkedsøkonomi kan der nu tages fat igen. Skabelonafregning kan reduceres til et minimum og de gamle stive tariffer kan udskiftes med dynamiske tariffer, hvor elregningens faste beløb ændres til forbrugsafhængige beløb, hvad de jo i virkeligheden også dækker over.

Når dette prissignal når frem til forbrugerne, vil det være en gevinst for dem, hvor de kan udtrykke præferencer som pris, varighed og forudsætninger for elforbruget. Er potentialet for at spare penge på elregningen stort nok, er det let at forestille sig mere eller mindre avanceret elektronik indbygget i elapparaterne eller som tilbehør, der selv kan opsnappe prissignalerne og agere efter dem.

Falder det aktuelle forsøg i Sønderjylland heldigt ud, og er der politisk vilje, vil vi derfor som privatforbrugere formentlig kunne få en lavere elregning i løbet af ti år.

Sådan får vi prissignaler
Computere beregner i dag elpriserne time for time. Disse prissignaler skal kommuni­keres ud til forbrugerne. Det kan gøres via energiudsigter på tv, internettet, via mobiltelefoner som sms, PLC (Power Line Communication) eller almindelige radiosignaler fra f.eks. tv-kanalernes tekst-tv.
Forsøg i Sønderjylland

I en forsøgsordning får de sønderjyske forbrugere nu mulighed for eksempelvis at starte vaskemaskinen, når det blæser og derved spare penge på elregningen. En daglig "Energiudsigt" i TV Syd vil give elforbrugerne viden om de faktiske elpriser time for time i det kommende døgn. Det er første gang, der udvikles en sådan udsigt for almindelige husholdningskunder, der kan bruge udsigten til prisfølsomt elforbrug. Projektet skal løbe over to år og har et samlet budget på 6 mio. kr., hvoraf 4,5 mio. kr. er støtte fra PSO-puljen.
Her udskiftes elmålerne
Sammenlagt får knapt 600.000 forbrugere nye målere inden for de næste tre-fire år, hvilket svarer til godt 20 procent af de alminde­lige husholdningsforbrugere.
- I Sønderjylland har 100.000 forbrugere hos Syd Energi allerede fået udskiftet de gamle elmålere til nye digitale målere med timeregistrering af elforbruget og yderligere 150.000 får en ny måler inden udgangen af 2008.
- Dong Energy har opsat 20.000 intelligente elmålere og har yderligere sat 200.000 elmålere i ordre.• Odense Energi er klar med 31.000 nye målere i midten af 2007 og samtidig har Energi Fyn opsat 25.000 nye elmålere.
- I Hillerød og Roskilde har de kommunale elselskaber planlagt 58.000 nye elmålere inden 2011.