I stormvejret nytårsnat måtte Energinet.dk, som har ansvaret for det danske elsystem, for første gang nogensinde stoppe et antal jyske vindmøller for at forhindre et strømkollaps. ­Elproduktionen i det kraftige blæsevejr var større end forbruget plus eksport, og alle muligheder for at regulere den øvrige produktion ned var opbrugt. Især fordi 550 MW tysk vindmøllestrøm tonsede ind over grænsen sydfra.

Det er den ene slags eloverløb - kaldet kritisk eloverløb - som Energinet.dk skal håndtere. Her kan for meget vindmøllestrøm true systemsikkerheden, og det er som nævnt første gang, at systemansvaret ikke har kunnet regulere systemet ind uden at stoppe vindmøllerne. Primært på grund af tyskernes store eksport.

Den anden slags eloverløb - som livligt debatteres på ing.dk's sider - kaldes eksporterbart overløb.

Her overstiger produktionen på vindmøl-ler og kraft-varme-værker elforbruget i Danmark, og overskuddet må derfor eksporteres til markedspris til et naboland. Hvis vi ikke kan eksportere strømmen på grund af reduceret kapacitet på kablet til Norge - de såkaldte flaskehalse - giver en dag med blæsevejr lave priser i Danmark, måske helt i nul. På grund af markedets indretning får producenten af den lille mængde, vi så kan eksportere, nul kroner for strømmen. I 2006 var strømprisen i nul i 29 timer i Danmark.

I Norge sælges strømmen til den norske mar­kedspris, og Energinet.dk får halvdelen af beløbet.

Som nævnt har systemet indtil nu kunnet håndtere de 18,5 procents vindkraft, og en samlet installeret vindkraftkapacitet på godt 3.100 MW uden strømsvigt. Og der er plads til meget mere vindkraft, vurderer Energinet.dk:

»Vi forventer at kunne klare 50 procents vindkraft med en kombination af indenlandske virkemidler, et bedre marked og samhandel med vore naboer,« siger planlægningsdirektør Peter Jørgensen fra Energinet.dk.