I 2008 vil der være 40 pct. mere vindkraft i Europa end i dag, viser landenes egne prognoser. Når det skal indpasses i elsystemet, vokser risikoen for overbelastning og strømafbrydelser.

Samtidig bliver driften af elsystemet mere uøkonomisk, fordi vindkraften skubber mere økonomiske værker ud af markedet.

Sådan konkluderer den første rapport nogensinde, hvor de ansvarlige for de europæiske elsystemer har set på konsekvenserne af mere vindkraft.

I rapporten har man gennemregnet to scenarier i 2008 - ét med stor vindproduktion i nord og ét med stor vindproduktion i syd - og beregnet deres effekt på elsystemet. I alt vil der være installeret 67 GW vindmølleeffekt, hvoraf næsten tre fjerdedele er opstillet i tre lande: Tyskland, Spanien og England.

Rapporten truer ikke med store strømafbrydelser, men peger på tilfælde, hvor systemet bliver belastet hårdt, bl.a. på grund af lange afstande fra vindmøllerne til elforbrugerne.

Den fastslår samtidig, at det europæiske skal styres helt anderledes, hvis det skal kunne klare mere vindkraft. Det vil sige, at der skal slukkes for andre, meget billige kraftværker.

Rapporten konkluderer også, at når vindmøller i dag kobler ud ved netfejl, kan det medføre alvorlige strømafbrydelser, ligesom meget store mængder vindenergi kræver adgang til ekstra balancekraft, altså ekstra kraftværker, som er klar, når vinden lægger sig - og det skal forbrugerne betale.

Ekspert i elsystemet Hans Henrik Lindboe fra Ea Energi ser positivt på rapporten:

»Det er rigtig godt, at de europæiske systemansvarlige selskaber nu forholder sig til store mængder vindkraft i elsystemet og sætter fokus på de vigtige problemer, som skal løses, hvis vi skal udnytte vindkraften effektivt,« siger han og tilføjer, at rapporten er blevet ekstra aktuel efter EU-topmødets vedtagelser om 20 procents vedvarende energi i 2020.

Rapporten skal senere følges op med endnu én, hvor man ser på situationen i 2015 med endnu mere vindkraft.

En anden konsekvens af megen vindkraft og dermed strøm, som skal transporteres meget langt, er et fænomen, som hedder "loop flow".

Det forekommer i vekselstrømsystemer og betyder, at strømmen løber sin egen vej, således at en del af eludvekslingen mellem Tyskland og Frankrig for eksempel vil løbe ind via Belgien og Holland med risiko for overbelastning af landenes net.

Jo flere uforudsigelige transporter, jo større mulighed for loop flow og jo mindre mulighed for at planlægge sig ud af disse. Da Danmark befinder sig i yderkanten af vekselstrømsystemet, er loop flow ikke et problem for os.

Ifølge rapporten er løsningen først og fremmest at få bygget flere kabler til transport af strømmen både i de enkelte lande og mellem landene. Samtidig er det nødvendigt med grundig planlægning af kommende, store udbygninger af vindmøllebestanden, så de hænger sammen med infrastrukturen.

Samtidig peger rapporten på, at fælles støttesystemer i EU skal forhindre, at vindkraften klumper sig sammen i lande med gode støttemuligheder, og at selve vindmøllen bør kunne leve op til samme krav som andre kraftværker, når det gælder evnen til at generere reaktiv effekt og stabilisere nettet. Det kan moderne vindmøller i øvrigt allerede.

Danmark er det land med suverænt mest vindkraft i elsystemet, og danske Energinet.dk har da også været med i Etsos udredning.

Planlægningsdirektør Peter Jørgensen erkender, at deltagerne er på meget forskellige stader, hvad angår mængden af vindkraft i elsystemet, men at Energinet.dk først og fremmest ser rapporten som et meget konstruktivt skridt hen imod at løse de markeds- og reguleringsmæssige problemer, som vindkraft byder på. Især problemer i vekselstrøms-systemer, som skal klares internationalt.

»Rapporten viser klart, at problemerne er lige så store sydpå som i nord med mange vindmøller. Derfor kan vi ikke regne med at kunne tørre problemerne af på vores naboer mod syd; vi skal i princippet kunne klare dem selv,« siger han.

Han påpeger, at det gælder om at udnytte, at Danmark er del af et stort marked ved fordelagtigt at sælge vindmøllestrømmen dyrt, når det kan lade sig gøre. Når strømmen så er billig, skal den udnyttes indenlands via fleksible værker og intelligent elforbrug osv.

Systemekspert Hans Henrik Lindboe fremhæver også, at der skal fokus på planlægning og fordeling af ny vindkraft i forskellige regioner. Og at man ud over at medtænke infrastruktur skal planlægge vejrkort og vinden, som oftest blæser fra vest.

»Rapporten viser, at det er vigtigt med elforbindelser, der går øst-vest, fordi vindsystemerne bevæger sig den vej hen over Europa. For eksempel har vi ingen af den slags øst-vest-forbindelser i Danmark endnu,« påpeger han og tilføjer, at storebæltsforbindelsen vil medvirke til, at vi kan udnytte en større del af vores vindmøllestrøm selv.

Også i EU-Kommissionen er man klar over vigtigheden af at få bygget nye transmissionsforbindelser. Både for at åbne for konkurrence på elmarkedet og for at systemet kan blive i stand til at opsuge og fordele store mængder strøm fra vedvarende energikilder.

I et notat fra EU-Kommissionen og parlamentet fra januar 2007 peger man på store forsinkelser i mange planlagte projekter og opfordrer landene til at komme i gang.

Intelligente el-målere
Hvis dele af elforbruget i husholdningerne kan flyttestil perioder, hvor strømmen er billig, kan det væremed til at nyttiggøre vindmøllestrømmen indenlands. Det kræverdog intelligente elmålere,som kan give signal, når strømer billig samt vaskemaskiner og andre apparater, som kan reagere på signaler. Teknologien findes i dag.
Varmepumper og elpatroner
IDAs Energiplan 2030 introducerer store varmepumper på de decentrale kraft-varme-værker. De kan opvarme fjernvarmevandet, når elprisen er lav. Så behøver værkerne ikke at producere strøm for at lave varme til sine forbrugere. Elpatroner kan spille samme rolle, men ikke nær så energieffektivt.
Vindmøller som kraftværker
Næsten alle nye vindmøller er indrettet med en fuld omformer, som betyder, at de kan producere strøm uden at belaste elnettet. Faktisk­ kan moderne vindmøller hjælpe med at stabilisere nettet og producere reaktiv effekt i valgfrie mængder. Man kan også slukke for dem i særlige situationer, så når det blæser, er de i princippet at betragte som almindelige kraftværker.
Metoder til ellagring
Hvis man for alvor skal kompensere for vindkraftens svingende natur, er det essentielt at kunne lagre strømmen - uden alt for store tab. Men endnu er den perfekte lagringsteknologi ikke udviklet i stor skala. I dag kan man for eksempel omdanne strøm til brint via elektrolyse eller til metanol, som kan bruges som transportbrændstof.
Kabler til udlandet
Nye kabler skal sørge for, at overskydende vindmøllestrøm kan transporteres­ derhen, hvor prisen er højst. Og de giver mulighed for hjælp udefra ved net-problemer. Et nyt Skagerak-kabel kan styrke udveksling af norsk vandkraft og dansk vindkraft. Dansk Energi har beregnet, at vi skal bruge 12-15 mia. på kabler for at fordoble vindkraften.
Ellagring i biler
Når vindmøllestrømmen er billig, kan den for eksempel nyttiggøres til at oplade batterierne på nye, effektive elbiler. Dansk Energi har ­beregnet, at blot 500 havvindmøller kan forsyne alle danske biler med strøm. Bilerne kan både bruge strøm og leverer strøm ind på nettet, hvis det er påkrævet. Alt dette kræver dog intelligente elmålere.