Galathea-ekspeditionen fik ingen forskningsmæssige resultater ud af Vædderens fire dages ophold på reden ud for havnebyen Puerto Ayora på Galapagos-øerne.

Ingen af de forskellige forskningsgrupper om bord havde opnået tilladelse til fra de equadoranske myndigheder til at tage prøver m.m.

Da Vædderen forlod Galapagos den 7. marts om aftenen var stemningen blandt forskerne dog ikke tynget af den udeblevne forskning, for opholdet på øerne var alligevel blevet en uforglemmelig oplevelse.

Et forskningsprojekt på land blev det til. Direktør for Botanisk Have, professor Ole Hamman, der regelmæssigt er kommet på Galapagos-øerne siden 1971, er knyttet til Galathea-ekspeditionen med et landbaseret forskningsprojekt. Men da Ole Hamman ikke er om bord på Vædderen, falder hans projekt i den forstand lidt uden for ekspeditionen. Ole Hamman undersøger, hvordan det går med plantelivet på forskellige steder på en af øerne, hvor man forsøger at genskabe den oprindelige vegetation, som især er blevet ødelagt af geder, som i dag er fjernet igen. Det er et projekt, der kører over flere år.

Ole Hamman fortæller, at der også findes nye dyrearter, og igennem de senere år er man begyndt at kortlægge de forskellige dyrs dna-profiler.

»Man er ved at tegne en slags dna-kort over Galapagos-øerne, og det betyder nye muligheder for at forstå evolutionen,« siger han.

Den ene efter den anden af de øvrige forskere beretter samstemmende, med glans i øjnene og begejstring i stemmen om at have svømmet på klos hold med pingviner, søløver, sæler, havskildpadder, rokker, hajer m.m. (og der er aldrig rapporteret om hajangreb ved Galapagos). Oven i det ekstremt rige dyreliv i havet, karakteriseret ved så mange store dyr, er der fuglene, leguanerne og ikke at forglemme de næsten uhyggeligt store skildpadder, der virker som om de hører en helt anden tid til. De største af slagsen fylder det meste af kabinen i en almindelig familiebil, vejer 300 kilo og bliver måske 200 år gamle.

De store skildpadder kan også sagtens være studeret af Charles Darwin, da han var på øerne i fem uger i 1832. Han vendte aldrig tilbage, men vendte hjem med "Beagle" og udgav 25 år efter en af de mest revolutionerende videnskabelige bøger, der nogen sinde er skrevet, "Arternes Oprindelse". Siden da har Galapagos været et sagnomspundet sted.

Professor i miljøkemi ved Roskilde Universitet, Ole Andersen og hans gruppe, der leder efter miljøfremmede stoffer, nød også godt af øernes storslåethed. Da en forskningstilladelse ikke kunne opnås, måtte otte dage bruges på noget andet. Det blev til otte dages cruise.

»Det har været en helt igennem overfantastisk oplevelse at være så tæt på så store havdyr, som vi har været. Vi har klappet de mest legesyge sæler og rørt ved havskildpadderne, svømmet med hajer og rokker osv. Det kan slet ikke beskrives, og hold op hvor har det været en oplevelse,« fortæller han.

Læg hertil, at også landskabet er enestående. Her er vulkaner og mærkelige lavaformationer, kæmpehøje trækaktusser, blomstrende træer, mangrover, kridhvide sandstrande med sand så fint som kartoffelmel.