Klokketyranniet skal bekæmpes, og samfundet skal indføre ægte fleksibilitet, så B-mennesker får mulighed for at udnytte deres fulde poten. Det er hovedideen bag foreningen B-samfundet, som på to måneder har fået mere end 3.000 medlemmer, og hvis erklærede mål er at revolutionere den måde, vi indretter samfundet på.

»Vores kultur er gennemsy-ret af en mester Jakob-tidsdisciplin, som stammer fra munkenes arbejdsmoral og klokketid, derfor bliver B-mennesker på den ene side opfattet som dovne, fordi de gerne vil sove længe om morgenen; på den anden side som arbejdsnarkomaner, fordi deres indre ur gør, at de arbejder bedst sent ud på natten,« siger Camilla Kring, der er ophavsmand til foreningen, civilingeniør, ph.d. og B-menneske.

Hun mener, at samfundet og arbejdspladserne begår en stor fejl ved at tilrettelægge arbejdet i en vidensvirksomhed, som om det drejede sig om en produktionsvirksomhed fra industrisamfundet, fordi vi alle er forskellige.

Klokketyranniet skal bekæmpes, og samfundet skal indføre ægte fleksibilitet, så B-mennesker får mulighed for at udnytte deres fulde poten. Det er hovedideen bag foreningen B-samfundet, som på to måneder har fået mere end 3.000 medlemmer, og hvis erklærede mål er at revolutionere den måde, vi indretter samfundet på.

Samtidig er et B-menneske en meget mere effektiv medarbejder, hvis han får lov at tøffe stille og roligt rundt derhjemme om morgenen og først møde ved 10-11-tiden. Men skal det kunne ladesig gøre, må vi indrette B-vuggeB-skoler og andre offentlige B-institutioner, så de samfundsmæssige strukturer bliver tilpasset den enkeltes behov. Det er B-samfundets mission at få den ændring sat i gang, mener Camilla Kring. Til gengæld slipper vi for at bygge flere og bredere veje, når ikke alle skal hjemmefra på samme tid.

»Mens andre ingeniører bygger broer og huse, så vil jeg bygge et nyt samfund, så Danmark kan blive transformeret til et sted, hvor der også er plads til B-mennesker,« siger hun og peger på, at mange opfatter indretningen af vores samfund som noget naturgivent, som vi ikke kan lave om på, og at det er med til at bremse en nødvendig ændring.

Steen Hildebrandt, professor på Handelshøjskolen i Århus, er enig i, at samfundet er menneskeskabt, men tilføjer, at det er en lang og sej proces at ændre på det.

Klokketyranniet skal bekæmpes, og samfundet skal indføre ægte fleksibilitet, så B-mennesker får mulighed for at udnytte deres fulde poten. Det er hovedideen bag foreningen B-samfundet, som på to måneder har fået mere end 3.000 medlemmer, og hvis erklærede mål er at revolutionere den måde, vi indretter samfundet på.

»En omorganisering er utopisk på kort sigt, selv om der ikke er tvivl om, at vi er på vej mod et 24 timers samfund. Til gengæld er det ikke utopisk, når vi ser på den enkelte arbejdsplads. Der er masser af arbejde, for eksempel forskning, udvikling og kreative job, hvor det er fuldstændig ligegyldigt, om du sidder på Mallorca, og i den type job er ændringen allerede begyndt. Her kan B-mennesker finde nye muligheder og større tilfredsstillelse, fordi de kan arbejde, når de er vågne,« siger han.

Sven Jørgensen Taagholt, der er speciallæge i neurologi og har arbejdet med søvnforskning siden 1987, er ikke i tvivl om, at genetikken spiller en afgørende rolle for, om man er A- eller B-menneske, selv om også arbejdstid, mødetid og sengetid påvirker den enkelte. Hos mange B-mennesker er det indre ur indstillet til en 25 timers døgnrytme eller mere, og det betyder, at de skubber døgnet foran sig, hvis de kommer i en situation, hvor de kan styre tiden selv.

»For udprægede B-mennesker svarer det reelt til, at de har jetlag hele tiden, hvis de skal fungere i et 8-16-job,« siger Sven J. Taagholt, som mener, at den debat, som B-samfundet har sat i gang, er meget vigtig.

Det er HR-chef Peter Hansen, Microsoft, enig i. Han peger på, at hans virksomhed for længst har droppet tidskontrollen og i stedet fokuserer på resultaterne.

»Vi hænger os ikke i, om folk går kl. tre eller kl. fem eller andre industriparadigmer. Vi måler i stedet folk benhårdt på deres resultater,« siger han.

Et af de første punkter på B-samfundets arbejdsseddel er at indføre en såkaldt B-certificering af virksomheder, som understøtter B-menneskers livsform. Foreløbig er det kun på tegnebrættet, men Camilla Kring håber på, at det kan blive et pejlemærke for B-mennesker og andre, som ønsker sig et fleksibelt arbejdsliv, hvor der er plads til at møde eller arbejde hjemme i det omfang, det passer den enkelte.