Ved enhver kunstauktion lurer tvivlen om, hvorvidt de dyre malerier rent faktisk er malet af den, der påstås. Et nyt softwareprogram udviklet af tre forskere fra Maastricht Universitet kan hjælpe kunsteksperter med at afsløre forfalskninger.

Project Authentic kombinerer træning af kunstig intelligens med digital billedanalyse. En metode til at finde falske malerier som langsomt vil vinde indpas i kunstverdenen ifølge professor i Computer Science Eric Postma, som er leder af projektet.

»Kunsteksperterne får langsomt tiltro til vores teknik. Som i andre felter, hvor computeren i dag er blevet et standardhjælpemiddel, tager det noget tid. Mit bud er, at der går et eller to årtier, før teknikken er mainstream i kunstverdenen,« siger han.

Blandt kunsteksperter er der en formodning om, at alle malere har en skjult signatur i deres værker, et mønster, som softwaren kan detektere.

Det kan være den måde, man påfører maling. Van Gogh havde for eksempel en bestemt rytme: Han brugte meget små penselstrøg, som blev påført meget hurtigt med en vis distance til hinanden.
Et andet analyseparameter er kunstneres brug af komplementærfarverne rød-grøn og gul-blå.

Forskerne tager først et digitalt billede af maleriet og lægger det ind i en computer.

»Vi er meget opmærksomme på, at fotoet tages under kontrollerede forhold, så udsving i fotokvalitet ikke bliver forvekslet med malerens kendetegn,« siger Eric Postma.

Derefter bliver billedet opdelt i pixels, hvorefter brugen af farver bliver analyseret. Farven på hver eneste pixel er holdt op imod nærmeste nabopixel, og på den måde kan programmet opfange farvemønsteret og dermed identificere kunstneren. Ens mønstre i to malerier er et tegn på, at de er malet af samme kunstner.

I softwaren er der også integreret et neuralt netværk, en slags kunstig intelligens som i dette tilfælde er trænet til at genkende van Goghs karakteristiske penselstrøg.

»Med computeren er det langt lettere at undersøge, da den kan highlighte områder, hvor der er noget interessant, og så kan eksperten kigge nærmere på det og lave yderligere underøgelser. Det er vigtigt for mig at understrege,at vores teknik ikke skal overtage kunstjob, men skal fungere som et hjælpemiddel, der gør de menneskelige eksperters arbejde og konklusioner mere troværdige,« siger Eric Postma.

Det tager omkring en dag at analysere et maleri, afhængig af opløsningen på den digitale version, oplyser han.

»Der er en hel generation af kunsteksperter, som ikke bruger computere, og som ikke stoler på dem, hvilket de gør ret i,« siger han.

Computere har nemlig begrænsninger. Softwaren kan eksempelvis ikke genkende religiøse motiver, som for eksempel er typisk for Rembrandt, eller kulturelle fænomener.
Derimod kender en ekspert historien omkring maleren og kulturen og kan analysere på, hvem der har ejet billedet, og hvilke kemikalier maleren har brugt. Alt det kan også være med til at afgøre, om et maleri er ægte eller forfalsket.

Softwarens troværdighed er indtil videre lovende. Blandt fem malerier har den været i stand til at udpege, hvilket der er en forfalskning - men den har også vist suspekte resultater.

»Vi er computereksperter - ikke kunsteksperter, så hvis programmet foreslår, at et maleri, som van Gogh-museet ellers har stemplet som ægte, er forfalsket, så kan det være programmet, der tager fejl. I de tilfælde lader vi de rigtige eksperter om at undersøge sagen videre,« fortæller han.

Planen er at teste teknikken på malerier fra van Gogh-museet i Amsterdam, som forskerne efter fire år har fået adgang til.
Igor E. Berezhnoy, som er ph.d.-studerende på projektet, påtænker at starte et firma, som tilbyder hjælp til enkeltpersoner og museer med at verificere ægtheden af malerier.