/byggeri

Billig sensor skal forhindre fugtskader

Fugtproblemer i huse og anlæg kan opdages, hvis man bygger sensorer ind i materialerne. Et konsortium har fået 11 millioner kroner til at gøre sensorteknologien billig og driftsikker.

Af Ulrik Andersen, fredag 23. feb 2007 kl. 00:00

Fugtproblemer har plaget både boligejere og offentlige bygherrer i lang tid. Fugten kan skade konstruktionerne og give frostskader, korrodere armeringen og være årsag til skimmelsvamp.

Men hvis man bygger trådløse sensorer ind i huse, broer og veje, får man konstant opdaterede og præcise oplysninger om fugten i konstruktionerne, som man kan bruge til at forebygge problemer.

Teknologien er så lovende, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen har givet innovationskonsortiet SensoByg 11 millioner kroner til at gøre teknikken bøde billig og driftsikker, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Konsortiet ledes af Teknologisk Institut og har deltagelse af blandt andre DTU Ørsted, Rambøll, Vejdirektoratet og materielproducenterne Betonelement og Expan. Både producenter, entreprenører og ikke mindst bygherrer vil få fordele af sensorsystemerne, mener Erik Fredborg, der er teknisk chef i Expan.

»I det færdige byggeri vil bygherren kunne bruge sensorerne til at dokumentere over for myndighederne, hvor meget fugt der er i et hus, og dermed leve op til kravene i nye bygningsreglement. Det er vigtigt at få styr på fugtproblematikken, da byggefugt kan være årsag til skimmelsvamp i det færdige byggeri,« siger han i en pressemeddelelse.



24. feb 2007 kl 07:59

torben sønnichsen

Billig sensor skal forhindre fugtskader

I rigtigt mange tilfælde skyldes fugtskader utætte afløbsinstallationer under gulv og under kælder.En skimmelsvampsanering uden kloakcheck har i flere tilfælde vist sig at være en "brøler"mvhTorben Sønnichsen www.bioliving.dk


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.