/energi

Bilindustrien har mistet styringen på miljøområdet

EU’s nye bindende regler for CO2-udledning fra biler blev en realitet til trods for, at ­navnlig de tyske bilproducenter havde trykket alle tudehorn i bund i protest

Af Ulrik Andersen og Nicolai Østergaard, fredag 23. feb 2007 kl. 10:00

Tilfredsheden kan skimtes bag Stavros Dimas' stålindfattede brilleglas, da han kigger ud over den fyldte mødesal i bilregionen Bayerns repræsentation i Bruxelles. Siden august har den 66-årige græske miljøkommissær kæmpet for strikse EU-krav til kuldioxidudledning fra biler, og denne aften, 6. februar 2007, er kampen overstået.

Foran Stavros Dimas sidder hans hovedmodstandere fra den tyske bilindustri, der sammen med den tyske industrikommissær Günther Verheugen, har kæmpet imod bindende regler om CO2-udledning.

Kampen er endt med et kompromis, som dagen efter vil få bilindustrien til at råbe op om, at forslaget vil betyde fyringer, og til at produktionen flytter uden for EU.

På den anden side vil miljøorganisationerne, som også har repræsentanter til stede til mødet, kalde det et knæfald for bilindustrien.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk