Londons trafik propper trods bompenge
Trængslen i Londons gader er næsten lige så slem, som før trængselsafgiften blev indført for fire år siden, viser ny statistik. Alligevel arbejder Københavns Kommune ufortrødent videre med planerne om bompenge.
Trafikpropperne vokser i London, selv om byen har indført de trængselsafgifter, også kaldet bompenge, der måske er på vej i København.
Afgiften på at køre gennem London havde ellers reduceret reduceret trafikken med 20 procent, hvilket bringer London i top blandt diverse byer med trængselsafgifter. Den nedbragte også både luftforureningen og antallet er trafikulykker.
Når køtid og forsinkelser nu igen er hverdag i den britiske hovedstad, skyldes det et sammentræf af omstændigheder: Dels er London én stor byggeplads, dels bliver mange veje og ledninger netop nu repareret. Det sker til borgmester Ken Livingstones beklagelse uden koordinering.
»Planlægning og udførelse af gadearbejderne er totalt kaotisk og har nu fået en negativ indflydelse på trængselsafgiftens effektivitet,« siger han.
»I over to år har jeg bedt regeringen om at regulere og koordinere opgravningen af gaderne. Nu opfordrer jeg regeringen til omgående at sørge for denne regulering. Det er afgørende betydning for, at trængselsafgiften kommer til at virke,« tilføjer borgmesteren.
Kvalerne med at få bompengene til at virke i London får ikke umiddelbart Københavns Kommune til at ryste på hånden. giver ikke umiddelbart Københavns Kommune siger :
»Uden trængselsafgiften ville en så presset trafikmaskine som London være nær et sammenbrud, netop når infrastrukturen stresses yderligere af de forskellige vejarbejder. Vores hjemlige trængselsafgiftprojekt fortsætter ufortrødent. Og vi drager løbende erfaringer fra de andre hovedstæder,« siger projektleder Henrik Sylvan.
Han er ved at sætte flere undersøgelser i gang af konsekvenserne af at indføre trængselsafgift i hovedstadsområdet.
I forvejen har Københavns Kommunen, hvor trængselsafgiften har et bredt politisk flertal bag sig, i samarbejde med blandt andet EU, brugt omkring 15 millioner kroner på forundersøgelser.
Nu er hensigten at lægge et forslag frem, som Folketinget kan tage stilling til. Undersøgelsen skal være færdig til jul. Derefter skal det besluttes at fortsættes i en detailfase, som så skal i offentlig høring.






