Næsten intet er så kortvarigt som et lyn, og alligevel kan man studere lyn, der slog ned for mange tusinde år siden.
Det har Rafael Navarro-González fra universitetet i Mexico City gjort. Han opdagede, at der var interessante bobler i de lynrør, man finder i den libyske ørken.

Lynrør dannes, når et lyn, der slår ned, smelter sandet i klitter, strande og ørkener.
Sand smelter ved ca. 1.800 grader, men lige udenom en lynkile er temperaturen 2.500 grader. Derfor dannes der et rør uden om tordenkilen.
Men Navarro-González nøjedes altså ikke med at nyde synet af de gamle rør. Han analyserede de indelukkede gasser i det dannede glasrørs bobler.
Lynrør kan være fire-fem cm tykke og tre meter lange - og forgrenede ligesom lynet selv.

Termoluminiscens viste, at rørene var ca. 15.000 år gamle, og analyse af kulstof-isotopen C13 viste, at der dengang var et helt andet klima i den Libyske ørken.
Det svarede til det, man i dag finder i grænseområdet imellem Sahara og troperne.
Det kaldes Sahel, efter arabisk sahi, som betyder grænse. I dag er klimaet i Libyens ørken alt for varmt og tørt til, at de planter, der, dengang vi havde istid på vore breddegrader, kunne vokse i en Sahel-agtig zone, der strakte sig op til 24 grader nordlig bredde, imod 17 grader nord i dag.
Ørkenen har altså bredt sig cirka 800 kilometer mod syd.
 
 
Geology, Vol35, p.171-174, 2007