/byggeri

Politisk uro om metrocityring

To lovforslag er skudt ud, fordi metroforligspartierne ikke tror på projektets økonomi

Af Birgitte Marfelt, fredag 16. feb 2007 kl. 04:50

Forligspartierne bag den kommende københavnske metrocityring er urolige for, at prisen på ca. 15 mia. kr. for projektet ikke holder. Uroen har betydet, at trafikminister Flemming Hansen (K) nu har udskudt fremlæggelse af forslagene til projekerings- og anlægslov med næsten to måneder.

Officielt skyldes lovforsinkelsen, at projektet måske skal udvides med en station ved Carlsberg. Men uofficielt er Folketingets parter bag cityringsforliget blevet nervøse for, at projektets økonomi ikke holder. Ingeniøren har tidligere omtalt, at passagerprognoserne er baseret på forældede tal. Og nu har politikerne mistanke om, at passagertallet er overvurderet med 30-50 procent. Hvis det er tilfældet, skrider budgettet med op til en milliard kroner, fordi en del af metrolinjen skal betales af billetindtægter.

Lige nu venter partierne derfor på nye tal fra en passagerprognose, Ørestadstrafikmodellen, som vil vise, hvor stort passagergrundlaget er. Skrider forudsætninger for projektet på passagersiden, vil politikerne være meget opmærksomme på, at anlægsbudgettet holder.

Martin Lidegaard, der er radikal trafikordfører, er bekymret for økonomien i den nye metrolinje, der forventes at åbne i 2018:

»Er metrocityringens passagerprognoser overdrevet med 30-50 procent i forhold til lovens forudsætninger, vil vi forlange nye økonomikørsler på projektet. Og så vil vi være mindre tolerante over for overskridelser på anlægsbudgettet. Det nytter jo ikke at sætte så dyrt et projekt i søen, og så bare gennemføre uanset hvad. Vi må nøje overveje, hvordan vi skal følge projektet - også mere grundigt end tidligere,« siger han.

Ifølge projektplanen for Metrocityringen er der relativt store usikkerheder knyttet til anlægget af metroen, som skal løbe under København, men Transportministeriet ønsker ikke at spå om, hvorvidt den største usikkerhed er knyttet til passagertal eller anlægsarbejdet, der kommer til at foregå under vanskelige og ukendte forhold.

Martin Lidegaard vil nu sætte lup på mulige ekstraudgifter:

»I dag er der reelt ingen stopklodser i processen. Når først loven er vedtaget, kommer projektet ind i den sædvanlige metrogænge, og så kan man ikke komme ud igen. Alt, hvad der skal hentes hjem af stopklodser, nye beregninger osv., skal forhandles igennem i dette forår,« siger Martin Lidegaard, der forestiller sig stopklodser efter gennemførelse af en række geologiske undersøgelser, som skal afklare, hvor vanskelig tunnelboringen bliver.

Politikere vil revidere budget

Forligspartierne bag den kommende københavnske metrocityring er urolige for, at prisen på ca. 15 mia. kr. for projektet ikke holder. Uroen har betydet, at trafikminister Flemming Hansen (K) nu har udskudt fremlæggelse af forslagene til projekerings- og anlægslov med næsten to måneder.

SF's trafikordfører, Poul Henrik Hedeboe, forlanger et retvisende budget:

»Vi afventer OTM-kørslerne for at se om lovgrundlaget skal revideres. Jeg tror, at det vil vise sig, at passagerprognoserne og dermed det økonomiske grundlag for cityringen var for optimistisk. Hvis det er rigtigt, at der af den grund mangler finansiering skal budgettet revideres, og klare aftaler om, hvem der betaler hvor meget, selvfølgelig indgås.«

Kun Dansk Folkeparti er umiddelbart klar til at betale mere for metrolinjen.

»Vi har fået oplyst, at det er et rimeligt gennemanalyseret projekt, og vi har forståelse for, at et projekt som dette skal kunne skride. For selvfølgelig kan man støde på overraskelser under jorden. Men det må ikke skride ukontrollabelt, ud over standardafvigelsen på tre mia. kr.,« siger Walther Christophersen (DF).

Med principaftalen mellem staten og Københavns og Frederiksberg kommuner, en aftale som er bakket op af et flertal i Borgerrepræsentation, Frederiksberg kommunalbestyrelse og alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, er beslutningen om at anlægge en metrocityring i realiteten taget på såvel kommunalt som statsligt niveau, uanset hvad de geologiske undersøgelser, som først bliver lavet efter lovens vedtagelser, måtte vise.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.