For at OPP skal virke, skal der komme en strøm af projekter, så de private virksomheder, der får erfaringer, kan så frøene til det næste projekt. Ellers giver det ikke mening. Sådan konkluderer Knud Lopdrup, der som teknisk chef i den daværende Trehøje Kommune var en af hovedkræfterne bag Danmarks første OPP-projekt.

Fredag den 15. september 2005 stod Ny Vildbjerg Skole færdig, og arbejdet med OPP gav kommunen Driftsherreprisen, der hvert år uddeles til en bygherre eller bygningsejer, der har gjort en særlig indsats for at fremme et drifts- og vedligeholdelsesvenligt byggeri.

Kurt Lopdrup, der i dag arbejder i den fusionerede Herning Kommune, er en af de få i landet, der har praktisk erfaring med OPP, og han er ikke i tvivl om fordelene ved modellen.

»OPP har fremtiden for sig. Ideen om at lade nogen stå for både anlæg og drift er rigtig, rigtig god, og den har sat nogle tanker i gang. Ikke mindst i forhold til at tvinge entreprenøren til at tænke totaløkonomisk,« siger han.

En anden fordel er, at den offentlige myndighed tvinges til at tænke mere grundigt over, hvad det præcis er for en opgave, der skal udføres. Kommunen skitserer med andre ord rammerne, og så er det op til de private at stå for innovationen i forhold til eksempelvis materialer, fortæller han.

»De, der har erfaringer med vedligeholdelse, kommer på banen tidligt i forløbet og kan påvirke entreprenører, arkitekter eller ingeniører, så de vælger de helt rette materialer til opgaven i en ordentlig kvalitet - frem for at lade automatpiloten bestemme. Som en del af kontrakten er der aftalt, hvordan vedligeholdelsen skal ske i de næste 30 år, og der er sat penge af. Derfor får du ikke efterslæb på bygningsvedligeholdelse som ved traditionelt udbud,« forklarer Kurt Lopdrup.

Han hørte første gang om OPP-modellen ved et seminar i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kurt Lopdrup syntes godt om ideen og aftalte med embedsmændene, at han ville gøre et forsøg på at overtale sin kommune til at prøve OPP af på en kommende skole.

»Kommunen havde altid været med fremme i forhold til at prøve nye ting af, og både politikere og embedsmænd var meget åbne over for mødet med OPP. Derfor gik det sådan set nemt med at få ideen vedtaget,« fortæller han.

Blandt de private var interessen stor, husker Kurt Lopdrup. 12 konsortier bad om at blive prækvalificeret i jagten på ordren.

»OPP var nyt, der blev talt meget om det, og det nød stor bevågenhed fra regeringen. Sådan forholder det sig vist ikke rigtig mere,« konstaterer han.

I Trehøje Kommune var vurderingen, at de samlede udgifter for byggeriet bliver 8-12 pct. lavere, end hvis man havde valgt traditionelt udbud, også selv om kommunen ved at vælge OPP-modellen fravalgte sig ejerskabet. Baseret på økonomien og de praktiske fordele for kommunen ved et OPP-udbud håber Kurt Lopdrup, at den nye Herning Kommune vil udnytte erfaringerne fra skoleprojektet.