Endnu er det kun blevet til afprøvning af et par operationsrobotter og apparater til analyse af vævsprøver.

Landets hospitaler og sundhedsvæsnet generelt er lang tid om at komme ud af starthullerne, når det gælder indførelse af nyt digitalt udstyr, der kan effektivisere arbejdet eller forbedre kvaliteten. Dette på trods af et massivt behov for at gøre noget.

Særligt inden for gruppen af kroniske patienter er der store besparelser at hente, vurderer Mickael Bech, lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. For rigtig mange af hospitalsindlæggelserne og de ambulante besøg er patienter med lungelidelser, diabetes og hjertelidelser. Og antallet vil stige.

Nye teknologier vil især kunne anvendes til egenomsorg, fortæller Mickael Bech. Det vil sige teknologier, der gør patienten i stand til selv at tage vare på sin sundhed - eller kunne bidrage til selv at tage vare på sin sundhed.

»Der er et kæmpe potentiale. Det giver selvsagt fordele enten besparelser eller potentielt at man kan bruge sengene eller lægerne til andre patienter, der ellers ikke kan behandles på grund af for få ressourcer. Men måske vigtigst er det, at man får en større kvalitet af sundhedsydelserne,« siger Mickael Bech.

For bliver patienterne monitoreret bedre og kontinuerligt, bliver behandlingen bedre. Eksempelvis diabetespatienten, der dagligt kan følge sit blodsukker.

Patient-kufferten fra Fåborg er blot et eksempel. Men en række andre områder er også velegnede til automatisering, og der er allerede flere projekter under udvikling herhjemme. Det er især rutineprægede arbejdsopgaver som laboratorieanalyser og transportopgaver.

Mickael Bech er dog ikke overbevist om, at alle automatiseringstiltag vil give besparelser:

»Eksempelvis effektivisering af blodprøvetagning. Det vil nok nedbringe enhedsprisen, men det giver ikke nødvendigvis en samlet besparelse. For det er næsten en økonomisk naturlov, at når prisen falder, så stiger efterspørgslen,« siger han.

Generelt er indførelse af it i sundhedssektoren langt bagud alle andre brancher, fortæller professor Jakob Bardram, IT-Universitetet.

»Hospitalerne investerer en-tre pct. af deres omsætning i it. Tilsvarende for detailhandlen er ca. 10 pct., bankerne er 20 pct. og finansbranchen er 30 pct,« siger Jakob Bardram og fortsætter:

»Der er i dag udviklet en masse teknologi til automatisering inden for produktindustrien, handel, service og finansbranchen. Men indtil videre er der overhovedet ikke sket noget inden for sundhedssektoren - arbejdsgange er stort set som de altid har været. Computeren bruges kun til traditionelle database-agtige funktioner, f.eks. patienter og deres CPR-nr. Men der kommer til at ske meget de kommende år.«

Peder Jest, cheflæge i Sygehus Fyn, er enig.

»Det er ufatteligt, at der ikke er sket mere på området. Der er ikke interesse og vilje nok til at kigge fremad,« siger han.

Peder Jest der har været med til at indføre patientkufferten og robotteknologi til genoptræning af hjertepatienter, erfarer selv, at der er en tilbageholdenhed omkring at afprøve og indføre de nye teknologier.

»Jeg har selv oplevet, at det jeg gør, bliver opfattet som ekstremt højtflyvende, og der er stor skepsis blandt nogle kolleger,«siger Peder Jest.

Professor Henrik Hautop Lund forsker i robotteknologi på Syddansk Universitet, forklarer sundhedsvæsnets tøven med at indføre ny teknologi som robotter med, at sygehusvæsenet har brug for langt større fleksibilitet end "de klassiske robotter", der f.eks. bliver anvendt i produktionsbranchen, har kunnet levere.

De "moderne teknologier" benytter i højere grad mange sensorinformationer og dermed kan de bedre justere sig og tilpasser sig patienterne. Den udvikling gør det mere oplagt, at indføre teknologierne i sundhedssektoren, mener han.

Alligevel ser han dog en lang række opgaver, der allerede med fordel kan automatiseres.

»Der har været meget fokuseret på at udvikle kirurgiske robotter, som er meget komplekse. Men områder som transport af prøver, gulv- og tøjvask, kantinefunktioner, har fået meget mindre opmærksomhed. Selvom de kan give en større besparelse,« siger han.

Henrik Hautop Lund og Jakob Bardram er enige om, at nye teknologier til sundhedssektoren er på vej.

»Der kommer en masse ny teknologi og det kommer fra USA. Virksomheder som Intell, Microsoft, IBM, GE Medical, Siemens og Philips investerer milliarder i deres forskningslaboratorier rund omkring« siger Jakob Bardram.

Den udvikling bliver formentlig uden væsentlige bidrage herhjemme fra, vurderer Jakob Bardram.

»Jeg kan ikke se nogen i Danmark, der forsøger at udvikle nye it-produkter til sundhedssektoren,« siger han.