Automation i sundhedsvæsnet
En række områder sundhedvæsnet kan anvende automation på. Vi viser her fire:
Blodprøvetagning
Hvad: RoBlood, som er et tværfagligt projekt, hvor forskere er ved at udvikle teknologi til fuldautomatisk blodprøvetagning – primært til brug på ambulatorier
Hvor: Vejle Sygehus
Hvem: Studerende ved Designskolen i Kolding er sammen med ingeniørstuderende i elektronik, datateknologi og integreret design på Syddansk Universitet
Teknologi: Apparatet skal monteres på armen, og ved hjælp af ultralyd, infrarødt lys og termografi lokaliseres venerne. Indtil videre har folkene i projektet fået styr på ultralydsdelen, men fremover bliver nogle af de store udfordringer, indføring af nålen og kompensering af armens bevægelser
Perspektiv: Antallet af blodprøver stiger med syv procent om året, så der vil i fremtiden bliver endnu større grund til at automatisere blødprøvetagning. Ulempen kan være, at antallet af blodprøver, der skal analyseres stiger endnu mere, fordi det bliver nemmere
Logistik
Hvad: Rørpostsystem til prøver. Ifølge Videnskabsministeriets "Teknologiske Fremsyn" bruger sygeplejersker 15 procent af sin arbejdstid på at transportere prøver, linned og journaler rundt på sygehuset. Den tid kunne bruges på patienterne i stedet.
Hvor: Vejle Sygehus
Hvem: SDU og Vejle Syghus
Teknologi: Elektroniske patientjournaler vil løse journalbyrden, mens en anden idé på Vejle Syghus er at genindføre et rørpostsystem. Sygehuset vil selv udvikle et system, der skal være robust, ensrettet og uden stationer. Overlæge Ivan Brandslund gætter på, at det fra de vigtigste afdelinger omkring laboratoriet vil betyde et rørsystem på seks-syv km og kunne bygges af små fleksible rør, der kun skal have plads til blodprøver, så det kan ligge i de almindelige kabelbakker.
Perspektiv: På Vejle Syghus foretages 250.000 prøvetagninger om året (100.000 kommer fra almen praksis), og den reduktion i svartiden, rørposten kan afføde giver øget produktivitet på afdelingerne. Det kan betyde, at der kan gennemføres flere prøvetagninger, som f.eks. kan føre til færre fejlbehandlinger.
Vævsanalyse
Hvad: Automatisk mikroskop, der kan frasortere raske celler automatisk
Hvor: Amtssygehuset i Herlev
Hvem: Den danske virksomhed Dimac Imaging, Amtssygehuset i Herlev, Ørsted-DTU og Randers Sygehus
Teknologi: Mikroskopet tager et billede med et kamera. Kernen er et billedbehandlingsprogram, der finder cellekerner og cytoplamsma og ud fra størrelse, form og især farve beslutter, om cellen er i et præcancerstadie eller ej. Programmet er ikke selvlærende, så reglerne er givet på forhånd.
Perspektiv: Mikroskopet skal arbejde om natten og tygge sig igennem 100 glasplader per nat (ca. 10 i timen) med ca. 300.000 celler på hver. En cyto-bioanalytikere (laborant) kan kun arbejde en-to timer ad gangen uden pause, fordi det er et meget anstrengende job for øjnene. Derfor sparer man dem for minimum halvdelen af deres arbejde. Samtidigt er der ikke så mange cyto-bioanalytikere, så det ville give dem bedre tid til andre opgaver.
Genoptræning
Hvad: Robot-fliser, der kan kommunikere med sine omgivelser. Fliserne kan placeres på et gulv og/eller op ad en væg og vil ved hjælp af lys og lyd motivere patienter, der skal genoptrænes, til at bevæge sig i bestemte mønstre. Teknikken kan ligeledes benyttes til at motivere demenspatienter til at reagere og respondere på handlinger som lys, lyd og bevægelse. På Sygehus Fyn Svendborg er det forskellige grupper af hjertepatienter, der er blevet genoptrænet det sidste halve års tid.
Hvor: Sygehus Fyn Svendborg
Hvem: Entertainment Robotics
Teknologi: Fliserne består af en elektronisk, interaktiv overflade, og hver terapeutiske behandling har sit kontrolprogram. Fliserne kan sættes sammen og kommunikerer via trådløs teknologi. Robotflisen er baseret på moderne kunstig intelligens og indeholder hver en lille computer, batteri og trådløs kommunikation. Hver flise kan registrere det tryk, der kommer fra en fod eller hånd og svare med lys i forskellige farver og mønstre. Konfigurerbarheden (at man umiddelbart kan sætte teknologien op og flytte rundt på den i nye opstillinger inden for 1 minut) er under patentering.
Perspektiv: Fliserne er på vej til Odense Kommune for at se på den kommunale forebyggelse og genoptræning, dels på et ældrecenter dels på en institution for børn med autisme. Samtidig er der indgået aftale om at benytte teknologien på et hospital i Paris, Hospital de la Salpetriere, med børn med autisme.






