En af den moderne genforsknings fædre, den franske professor Antoine Danchin, ser arrene fra "den grønne revolutions" indtog efter Anden Verdenskrig som en af årsagerne til vores GMO-frygt, men mener ikke genteknologi adskiller sig meget fra andre forædlingsmetoder. For hvis den anvendes med omtanke, har vi ikke noget at frygte, mener den anerkendte professor, som Ingeniørent alte med under et nylig besøg i Danmark.

»Genmodificerede planter udgør ingen fare for økosystemerne. De er ude af stand til at klare sig i det naturlige miljø, og de vil derfor hurtigt uddø«, siger Antoine Danchin, som er direktør for Afdelingen for Genetik ved Pasteur-instituttet i Paris.

Han mener, at der fokuseres på enkelte spektakulære eksempler fra forsøg med sommerfugle og biller, der ikke tåler GMO-planter, men overser de betingelser, forsøgene er foretaget under.

»Derfor fører vi debatten på det forkerte grundlag,« siger han.

Danchin har derimod ikke svært ved at finde trusler mod økosystemerne rundt omkring på kloden, der ikke stammer fra GMO-aktiviteter, og peger på Australien som eksempel.

»Det oprindelige planteliv i Australien og dermed hele det skrøbelige, Australske økosystem er i disse år truet af en invasion af planter, der oprindeligt har hjemme i Middelhavslandene. Det drejer sig ikke om planter, der er genmodificerede, men om ganske almindelige planter, der er blevet importeret som haveplanter, men så har haft rigtig gode vækstbetingelser i det australske klima og derfor er i stand til at udkonkurrere lokale arter«.

Antoine Danchin ser genteknologien i et meget stort perspektiv - som en fortsættelse af en udvikling, der blev sat i gang i den neolithiske periode for 10.000 år siden. Dengang bosatte mennesket sig og begyndte at dyrke jorden.

Skellet mellem det naturlige og det kunstige blev markeret allerede dengang og er yderligere markeret siden da.

»Selv de tidligste landbrug var baseret på det kunstige og ikke-naturlige. Eksempelvis har avlsarbejde altid været en vigtig del af landbruget«, siger han.

»Tidligere skete det ved, at man tog frø fra de bedst egnede planter eller avlede på dyr med bestemte egenskaber. Takket være udnyttelsen af de arvelighedslove, Mendel opdagede i 1800-tallet, er det siden forrige århundredeskifte foregået meget målrettet«.

Genteknologien har gjort det muligt at erstatte det langsomme avlsarbejde over generationer med målrettede modifikationer af enkelte gener, blandt andet ved genteknologiens hjælp er majs i dag den mest udbredte afgrøde på kloden.

»Genteknologi er en epokegørende og nødvendig teknologi«, siger Danchin.

»I årene 1990-1997 blev udbyttet fra en enkelt majsplante blevet fordoblet, udelukkende på grund af genmodifikation. Udnyttelsen af genteknologi i landbruget er simpelthen nødvendig, hvis vi skal brødføde alle jordens mennesker. Jordens befolkning vokser, og det er tydeligt for enhver, at der ikke er naturlige ressourcer nok - se bare på fiskebestanden i verdenshavene«.

Danchin er dog glad for at man ikke længere diskuterer brugen af genmodificerede dyr som organdonorer - den såkaldte xenotransplantation, og håber, planerne ikke genoptages.

»Alle dyr indeholder retrovirus, der kan kombineres med menneskelige vira og blive til nye epidemier, vi ikke har nogen midler mod, som vi har set det med aids. Hvis vi derimod havde kunstigt blod og kunstigt væv, ville lægevidenskaben have en mirakelkur mod mange kendte sygdomme«, siger Danchin og finder her endnu et argument for, at det naturlige udgør den største trussel:

»Selv vores eget blod kan under disse omstændigheder vise sig at være farligt for os«, mener han.

Der er dog andre og særdeles reelle farer forbundet med ukritisk anvendelse af genteknologien, fremhæver Antoine Danchin, som beklager, at det er farer, vi er tilbøjelige til at overse i debatten. Den største er faren for at udviklingslandenes naturlige infrastruktur i forhold til bla. fødevareproduktion ødelægges, og som gør, at man trods alt skal udvise forsigtighed med principperne for indførsel af genteknologi.

»De sociale og økonomiske konsekvenser af at lade de store, multinationale firmaer have monopol på genmodificerede afgrøder er uoverskuelige«, siger Antoine Danchin.

»Eksemplerne på hvor galt det kan gå, ser vi i Argentina. Her er det stort set blevet umuligt for de lokale bønder at drive selvstændige landbrug som følge af kombinationen af teknologier som suicide crops, der kun lever en bestemt periode, og som ikke giver afgrøder, der giver ny såsæd, og kravet om kontraktlige forpligtelser om nye leverancer og disse afgrøders beskyttelse for firmaerne via patentrettigheder«.

»En af de væsentligste årsager til at vi i dag lider af en misforstået skræk for genteknologien er den grønne revolution«, mener Antoine Danchin.

Den grønne revolution fra 1940-1960 betød en voldsom forøgelse af udbyttet ved målrettet brug af kunstgødning og forædling af blandt andet ris-sorter. Det blev muligt at brødføde flere munde i verdens fattigste lande. Men den betød også øget brug af kunstgødning og sprøjtegifte. I dens kølvand så man derfor en voldsom vækst af miljøforureningen på globalt plan. Det har hos mange ført til en fejlagtig opfattelse af naturens væsen,« forklarer Danchin og uddyber sit synspunkt:

»I tidligere tider opfattede man naturen som farlig og søgte at beskytte menneskene mod den. Men blandt andet på grund af den forurening, der fulgte med den grønne revolution, lider vi af teknologiskræk, og vi er i dag fejlagtigt tilbøjelige til at opfatte det naturlige som det mest sikre på bekostning af GMO«.