Årets ekstremt milde vinter har gjort diskussionen om årsagerne til klimaændringer mere intens end nogensinde, og for en uge siden offentliggjorde FN's klimapanel sin fjerde videnskabelige vurderingsrapport, der opsummerer de seneste års videnskabelige erkendelser på området. Dommen er mere klar end nogensinde: Klimaændringerne er i høj grad menneskeskabte.

Men en hidtil næsten overset faktor i den forbindelse er effekten af den globale kød- og mælkeproduktion.

En omfattende og opsigtsvækkende rapport, "Livestock's long shadow", som FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO har udgivet for nylig, konkluderer, at det globale husdyrhold tegner sig for hele 18 procent af de globale udslip af drivhusgasser, regnet i CO2-ækvivalenter. Det er mere end udslippene fra den globale transportsektor.

Ifølge FN's internationale klimapanel, IPCC, bidrager transportsektoren til 13,5 procent af de globale udslip af drivhusgasser. Men her skal man være opmærksom på, at IPCC gør regnestykket op på en lidt anderledes måde. IPCC anvender ikke livscyklusanalyser, men ser blot på forbruget af brændstof. Og så er flytrafikken i øvrigt ikke medregnet.

»Husdyrbrug er en af de største bidragydere til det største af alle miljøproblemer, og det er nødvendigt at gøre noget omgående,« lød det fra FAO ved præsentationen af rapporten.

Når det samlede tal for husdyrholdets bidrag til drivhuseffekten bliver så stort, skyldes det, at FAO medregner alle drivhusgasser lige fra køernes, fårenes, gedernes og kyllingernes prutter og bøvser og afføring til den energi, der medgår til produktion af kunstgødning og til at køle eller fryse kødet.

En særlig stor CO2-faktor stammer fra rydningen af regnskov til marker og dyrkning af for eksempel soja, som laves til kyllingefoder eller græsningsarealer til kødkvæg.

Derfor lyder det overordnede råd fra rapporten at halvere miljøpåvirkningen pr. produceret dyreenhed inden 2050.

I Danmark har professor Jørgen Madsen fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen), der er ekspert i husdyrhold og landbrugsforhold i den 3. verden, været stærkt involveret i rapporten.

Han siger, at det ikke mindst er udsigten til en befolkning på omkring ni milliarder mennesker i 2050, der gør perspektivet skræmmende.

»At brødføde så mange mennesker vil medføre et enormt udslip af drivhusgasser fra husdyrproduktionen. Der vil komme et voldsomt pres på naturressourcer som vand og landbrugsjord, og vi ved, at stigende velstand medfører stigende efterspørgsel efter kød og mælk. Derfor haster det virkelig med at komme i gang med at få ændret produktionsmønstret. Det kan ikke siges alvorligt nok,« siger Jørgen Madsen til Ingeniøren.

FAO forventer, at produktionen af kød vil stige fra 229 mio. ton i 2001 til 465 mio. ton i 2050. Mælkeproduktionen ventes i samme periode at stige fra 580 til 1.043 ton.

»Kombinationen af befolkningstilvækst og velstandsstigning betyder, at efterspørgslen efter kød vil stige helt enormt. I forhold til ørkenspredning, tab af artsmangfoldighed og forøgelse af den menneskeskabte drivhuseffekt er husdyrholdet - og først og fremmest kvægbruget - enormt problematisk. Og hvis det ikke bliver styret bedre i fremtiden, kan det give os frygtelige problemer. Jeg mener, det er kolossalt vigtigt, at først og fremmest verdens politikere får øjnene op for disse forhold snarest muligt,« siger Jørgen Madsen.

FAO-rapporten gør det klart, at vejen frem går via effektivisering af landbrugsproduktionen.

»Det er det intensivt drevne landbrug og de store produktionsenheder, der er vejen frem på dette område. Her hedder det for en gangs skyld "big is beautifull", og uden store produktionsenheder kan verden slet ikke brødfødes i fremtiden,« siger kontorchef Geert Aagaard Andersen i Udenrigsministeriets kontor for Miljø og Bæredygtig udvikling.

Han siger, at FAO-rapporten gør et voldsomt indtryk og viser, at "footprintet" fra kød- og mælkeproduktionen "er langt større end de fleste havde nogen anelse om".

Også Udenrigsministeriet har været involveret i tilblivelsen af rapporten og har betalt næsten 75 procent af de 36 mio. kroner, som rapporten har kostet.

»Det skyldes dels, at Danmark tager miljøet­ alvorligt, dels at Danmark har ekspertise på landbrugsområdet, som kan gøre en forskel. Vi har landbrugsprogrammer i en halv snes ulande, hvor det nu drejer sig om at få skabt opmærksomhed om, at landbrugssektoren også skal beskytte naturressourcerne. Det vil vi arbejde for,« siger han.

Klimaforskeren, cand.polit. Kirsten Halsnæs fra Risøs Unep-center siger, at effektiviteten af landbrugsproduktionen i den tredje verden ofte er deprimerende ringe.

»Det er velkendt, at udbyttet pr. arealenhed er fantastisk lavt, sammenlignet med de industrialiserede landbrug,« siger hun.

Ifølge hende er det kun i OECD-landene, at transportsektorens udslip af drivhusgasser stiger kraftigst i disse år, og befolkningsmæssigt tæller OECD-landene globalt set ikke meget.

»I lande som Indien og Kina er det elsektoren og dernæst landbrugssektoren, der vokser mest i disse år. Menneskene der kører ­ikke meget i bil, og derfor undrer det ikke mig, at kødproduktionen samlet set medfører større udslip af drivhusgasser end den globale transportsektor,« siger hun.