Eigil Kaas er netop blevet professor på Niels Bohr Institutet i København.

Han er en rolig mand, som regerer i et endnu næsten tomt kontor oppe under loftet på instituttet ved siden af Rigshospitalet. »Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at de har ret,« smiler han stille. »Men det er altså ikke alle, der er enige i det«.

Han snakker om Golfstrømmen og dens manglende betydning for, at klimaet er mildere i Europa end på USA's østkyst. Strømmen skifter officielt navn til den Nordatlantiske strøm, når den nærmer sig Europa, men her nøjes vi med at kalde den for Golfstrømmen.

Om vinteren er der 15-20 grader celsius koldere på USA's østkyst, end der er i Europa, selv om de to områder ligger på samme breddegrad. Det er et faktum, forskerne længe har søgt en forklaring på. I 1855 fastslog søofficeren Matthew Fontaine Maury i sin bog The Physical Geography of the Sea, at Golfstrømmen er skabt til at transportere overskudsvarme fra den Mexicanske Golf til Europa. Altså som en del af en guddommelig plan, der mildner luften for de europæiske får. Og siden da har hans ord stået til troende i skolebøgerne. I faglitteraturen er han derimod på vej ud.

For klimamodellerne viser, at det ikke er Golfstrømmen, som giver denne temperaturforskel på tværs af Nordatlanten. Det er andre velkendte processer, som pudsigt nok også er obligatorisk stof i de gamle skolebøger. Så vi kender faktisk alle sammen forklaringen på klimaforskellen, men alligevel skulle der altså computerbaserede klimamodeller til for at vælte den gamle lære.

Under en god italiensk middag for seks år siden i Seattle fik David Battisti fra University of Washington og Richard Seager fra Columbia University den tanke, at Golfstrømmens betydning for Europas klima måske er overvurderet. Derfor satte de sig for, at de skulle beregne Europas klima i en klimamodel uden Golfstrømmen.

Computerberegningerne viste, at havstrømmens forsvinden ikke ændrede ret meget på Europas lufttemperatur. Over dele af det Nordlige Atlanterhav faldt temperaturen ganske vist med op til otte grader, men over Europa faldt den med mindre end tre. Og forskellen i temperatur mellem Europa og USA's atlanterhavskyst bestod uændret.

At slette Golfstrømmens varmetransport fra troperne til det nordlige Atlanterhav gjorde altså ikke noget ved temperaturforskellen på 15-20 grader mellem de to kyster. Men da de to forskere fjernede Rocky Mountains og andre bjerge i Nordamerika faldt temperaturforskellen pludselig til det halve. Den resterende temperaturforskel forklarede modellen med, at Europa har kystklima, medens USA's østkyst har kontinentalt klima.

De to mænd spærrede øjnene op, men da Richard senere kiggede faglitteraturen igennem, måtte han erkende, at det faktisk ikke var nogen nyhed. De enkelte led i den proces, klimamodellen beregnede konsekvensen af, var faktisk allerede grundigt beskrevet. Der var bare ikke nogen, som havde taget konsekvensen og aflivet søforklaringen fra 1855.

Når bjerge som Rocky Mountains har så stor betydning for klimaet her på den anden side af Jorden, skyldes det, at bjergkæden afbøjer vinden mod sydøst ved et samspil imellem bjergene og Jordens rotation. Men når vinden kommer fri af bjergene ændrer den retning igen, og ude over de åbne have begynder den at blæse imod nordøst og Europa. Ud over Rocky Mountains er det vejrsystemerne over Atlanterhavet, som sender denne vind imod Europa. Dette vindsystem hedder i faglitteraturen en quasi-stationary eddie eller på dansk en næste stillestående atmosfærisk bølge.

Resultatet er, at USA's østkyst får det meste af sit vejr inde fra kontinentet, og derfor har denne kyst reelt kontinentalt klima det meste af året. Det vil sige strenge vintre og varme somre. Vinterne bliver endda en tand koldere, fordi vinden over Nordamerika jo bevæger sig imod sydøst på grund af bjergene. Så det er altså ikke bare kold kontinental luft fra USA, østkysten får. Luften kommer tildels oppe fra Canada.

I Europa er det lige omvendt. Vi har også vestenvind, men derfor får vi vores vejr fra Atlanterhavet, som jo samler varme op om sommeren for så at afgive den igen om vinteren. Dermed har vi kystklima, som er ensbetydende med milde vintre og kølige somre. Oven i købet kommer vinden som sagt til Europa fra sydvest, så ikke alene kommer den fra det oceaniske varmedepot, den kommer oven i købet fra en mere sydlig del af det.

Men når Europa får sit milde klima fra Atlanterhavet, hvor den lune Golfstrøm baner sig vej mod nord, hvorfor gør den så ikke Europa varmere end USA? Den giver jo trods alt op til tre grader i Europa.

Sagen er, at Golfstrømmen også varmer USA's østkyst om vinteren. For når det varme vand strømmer ud af den Mexicanske Golf og når ud vest for Florida, så er det langt varmere end den kolde vinterluft fra Nordamerika, som møder den her. Derfor afgiver vandet store mængder varme og damp til luften, og det meste af den bevæger sig nord på op langs USA's østkyst. Den varme, Golfstrømmen giver Europa, afgiver den længere ude i Atlanten.

På den måde får begge sider af Atlanterhavet nogenlunde lige meget glæde af Golfstrømmens varme, og derfor bidrager strømmen ikke til temperaturforskellen på 15-20 grader imellem de to kyster.

Eigil Kaas er enig med David Battisti og Richard Seager, at Golfstrømmen ikke har nogen særlig betydning for hverken temperaturen i Europa eller for temperaturforskellen hen over Nordatlanten.

»Det er en udbredt misforståelse, at Golfstrømmen er den væsentligste årsag til, at vi her i Danmark har mildt vintervejr i forhold til tilsvarende breddegrader på Nordamerikas østkyst. For den oceaniske varmetransport har ikke særlig stor betydning i forhold til varmetransporten i atmosfæren. På højde med Bordeaux i Frankrig er atmosfæretransporten næsten ti gange større«.

Men når det er sagt, mener Eigil Kaas absolut ikke, man kan se bort fra Golfstrømmen.

»Jeg synes David Battisti og Richard Seager underdriver Den Nordatlantiske Strøms betydning. Sidste istid var ikke bare én lang periode, hvor gletscherne stod kilometertykke i Skandinavien. Der var flere perioder, hvor isen forsvandt, og der er almindelig enighed om, at den varme havstrøm havde en del af æren for det.«