Rummændene har ikke haft nok tid til at finde os
“Jamen, hvor er de så henne, alle sammen?", citeres fysikeren Enrico Fermi for at have sagt i 1950 efter meddelelsen om, at det interstellare rum var fyldt med fremmede civilisationer.
Og man kan da også undre sig over, at ingen fremmede væsener har meldt deres ankomst på Jorden. Rasmus Bjørk på Niels Bohr Instituttet i København har et bud på en forklaring. Han har beregnet, hvor lang tid det vil tage for otte rumprober, der hver kan udsende otte andre prober, at besøge alle de ca. 260.000 stjernesystemer, hver bestående af 40.000 stjerner, inden for det, der kaldes vor Mælkevejs beboelige zone.
Det tager ti milliarder år, eller ca. tre fjerdedele af universets levetid at undersøge blot fire procent af stjernerne for at detektere, om der omkring dem er planeter med liv. Om der er liv kunne i denne forbindelse tænkes målt ved en meget enkel metode.
Proben skal blot kunne detektere kunstigt lys og radio/tv-signaler. http://arxiv.org/abs/astro-ph/0701238 og New Scientist 20. januar 2007






